Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sognepresterncs Anscrttclst. 177
blev naturligviis». ifolge deres Stilling, altid afhcengig af en Over
eenskomst enten med Sognepresterne, for hvilke de vikarierede, eller med
de Lcrgmcend, hvis Huskapellaner de vare.
Med Hensyn til de norske Sognepresters Ansettelse
synes i forskjellige Forhold og til forskjellige Tider temmelig forskjel
lige Regler at have gjoeldet. — I Gulathingslagen bleve ifolge den
gamle Christenret Fylke spre st erne, som det synes, beskikkede af
Bistoppen uden at Sognemenigheden derved havde nogen Stemme.
Anscettelsen af Heredspresterne derimod, hvis Underhold tildeels
afhang af en Overeenskomst mellem dem og Sognemenighederne, blev
for en stor Dccl afhcengig af vedkommende Menigheders Ynske. Frem
gangsmaaden synes ifolge den gamle Christenret at have vceret den,
at naar en Prest ved en Heredskirke siulde ansattes, da ansattes han
af Vistoppen, men kun paa eet Aar. Kunde han nu i Lsbet af dette
Aar faa ordnet sit Forhold til Menigheden tilfredsstillende for begge
Parter, ansaas han ester Aarets Forlob for fast ansat, og da kunde
Bistoppen mod hans egen og Bsndernes Villie ikke flytte ham fra
hans Kald, med mindre han gjentagne Gange forssmte de ham paa
hvilende Pligter. Derimod maa det antages, at hvis han ikke i Aa
rets Lsb kunde faa sluttet nogen fast Overeenskomst med Menigheden,
og folgelig han og Menigheden ved Aarets Udgang ikke vare gjensidig
fornoiede med hinanden, da paalaa det Vistoppen at anscrtte en anden
paa samme Vilkaar Hvor lange denne Vestikkelsesmaade med Hen
syn til Heredspresterne har staaet ved Hssagt, vide vi ikke ; dog har den
rimeligviis varet anvendt gjennem hele det her omhandlede Tidsrum, elleri
detmindfteindtilTiendenslndfsrelse. — Hvad Viken angaar, da kan ikke
af den gamle vikste Christenret sees, om nogen sceregen Fremgangsmaade
har sundet Sted ved Presters Anscettelse til Fylke ski rk erne; men om
Heredskirkerne heder det, at Venderne (Sognemenigheden) skulde
vcelge Prest til sin Heredskirke og have den, som de vilde. Bistoppen
kunde da ikke lovlig en afscette ham fra denne Kirke, med mindre der
staffedes Vidnesbyrd af de tyende ncrrmeste Sogneprester for, at han
paa Grund af Vankundighed var udygtig til at forestaa Kirken -).
I Viken var altsaa Menighedernes Ret til at kalde sine Sognepre
ster, forsaavidt i det mindste disse forestode Heredskirker, en ved
Loven afgjortSag. — Fro sta th ing slag ens Christenret have vi ikke
mere i dens gamle, oprindelige Form; men selv dens nyere Bearbei
delse, der er yngre end det her omhandlede Tidsrum, synes henpege
paa en gammel Menighedernes Ret ogsaa i Frostathingslagen til at
have en Stemme med i Anscettelsen af sine Sogneprester. Det heder
nemlig: ’,Bistoppen stal raade for Kirker og al Christendom og an-
’) N. g. L. l. 9. ’) N. g. L. l. 346.
Keyser. Den norste Kirles Histone. l. 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
