Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178 Fsrste Tidsrnm.
scette de Prester, som han vil; og han har lovet os d^, at vi skulle
have de Prester som behage os og som ret forståa sin Tjeneste.
Det er gammel Ret" ’). Her antydes udentvivl, at efter gammel
Ret i Frostathingslagen Sogneprestcrnes Anscettelse mest beroede vaa
Menighedcrnes Vuste, men at Kaldsretten siden var overdragen Bi
skoppen, dog imod det Loste, at han ikke stutte paatrcenge nogen Me
nighed en Sogneprest, som den ikke kunde lide. — Eidsivath ing sla
gens Christenret siger, at Viskoppen skal beskikke Prester,
saadanne som han ved besidde de notvendige Kimdstaber for tilborli
gen at kunne rogte deres Embede 2). Denne Christcnrct er imidlertid
ogsaa kun levnet i en Bearbeidelse, der er yngre end det her om
handlede Tidsrum, og saaledes kan muligen Bestemmelsen om Prester
nes Anscettelse ved Vistoppen vcere kommen md ved en Lovforandring
fra en senere Tid, da man i Hierarchiets Aand vilte have Sognepre
sternes Anscettelse udelukkcnde overladt Bistopverne. — Men ved Siden
af den Net ved Sognepresternes Anscettelse, som de celdste Christenret
ter udtrykkelig indromme deels Bistopperne deels Sognemenighederne,
maa ogsaa en lignende Ret, som Christenretterne ikke omtale, have vceret
Kongedsmmet forbeholdt. Det vil nemlig under det nceste Tids
rum blive omtalt, at Kongerne i 1152 stulle have frivillige» opgivet
sin Patronatsret HuB pgtronatus) til Norges Kirker hvilket na
turligviis forudscetter, at en saadan Ret tidligere tillaa Kongedsmmet.
Ncermest har den udentvivl vedrsrt Fylkeskirkerne eller Hoved
kirkerne, hvilke, som det lader, fra forst af ere blevne bpggede og
udstyrede af Kongedommets Gods og altsaa paa en Maade kunde siges
at tilhore Kongen. Neppe har dog denne Kongedommets Patro
natsret over Norges Kirker i det Hele villet sige stort andet, end at
Kongedsmmet tcenktes at fore et sverst.e, Biskoppernes endog overord
net. Tilsyn med Landets Sognekirker og med Presternes Anscettelse ved
dem, — noget som ingenlunde medforer, at Kongen selv beskikkede ved
kommende Prester, eller at endog blot hans Samtykke nodvendigen ud
fordredes ved enhver Sogneprests Valg. — Af alt det Anfsrte synes det
saaledes tydeligt, at i den norske Kirkes fsrste Udviklingstid de norske
Sognemenigheder have havt en vegtig Stemme ved Anscettelsen af sine
Sogneprester, medens dog vedkommende Biskop, som den der siulde
prove og indvie enhver Prest, havde Leilighed til at hindre aldeles
uvcerdige og ukyndige Personer Indtrcedelsen i den prestelige Stand,
og medens Kongedommet, som baade Statens og Statskirkens everste
styrmde Magt, fsrte Tilsynet med det Hele. — Hvad endelig Hsgen
despresternes Bestikkelse angaar, da, hvis en saadan Prest skulde
vcere Annerprest og en Sogneprestes Vikarius, kom udentvivl baade
l) N. g. L. I. 135. 2) N. g. L. I. 385. 2) Norsi Dipl. I. 11, 33.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
