Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
179
Presterne^paa Island.
denne sidstes og Sognefolkets Vnffe i Betragtning, ligesaavel som Bi
skoppens Samtykke til Bestikkelsen udkroevedes; hvor Hogendespresten
derimod var enkelt Mands Huskapellan, etter ansat ved hans Ejen
domskirke, der havde denne Mand Kaldsretten, og var da den Kal
dede allerede prestviet, blev Bistoppens Sauttykke, om det ogsaa ind
hentedes, vistnok i Almindelighed en blot og bar Form.
Af hvad nu er sagt om de norske Presters Underhold og Anscet
telse vil let sees, at deres Stilling i Samfundet langt fra ikke endnu
kunde kaldes gunstig for Usviklingen af nogen kraftig Standsaand hos
dem. Naar man derhos betcenker, at Cslibatet endnu ikke var ind
trcengt i den norske Prestcstand, men. at Presterne for det meste vare
Familiefedre, og ikke alene ved Fodscl men ogsaa ved Egtestab knyt
tede til Landets Bsnder, hvis Levemaade de, som for stsrste Delen
lordbrugere, i sit huslige Liv ganske maatte efterligne, — saa kan
man ei undres paa, at Baandet mellem dem og det ovrige Landsfolk
endnu var for sterkt til at kunne med Eet loses i den Grad som en ret
hierarchisk Kirkeordning fordrede; og saaledes blev Presternes Stilling i
Norge for det forste en Modvegt mod Hierarchiet, som det kun lang
somt lykkedes dette at overvinde.
Vi maa scerffilt med nogleOrd omtale de islandske Prester,
da deres Stilling havde noget vist ejendommeligt ved sig, som ikke
ganske svarede til hvad der var gjceldende i Norge. Det er forhen
bersrt, at paa Island den egentlige Landsstyrelse hvilede hos Go
derne, hvis Myndighed i Hedendommens Tid var baade verdslig og
prestelig. Ved Christendommens Indforelse ssgte de saavidt muligt at
ovretholde den ikke alene i fsrste men og i sid ste Henseende. For dette
Viemed byggede Goderne selv Sognekirker paa sin Grund og forbe
holdt sig og sin A3t Eiendomsretten til disse Kirker. Andre formu
ende og mcegtige Mcend fulgte Godernes Erempel og reiste ligeledes
Kirker paa sine Gaarde. Saalcdes stede det, at alle Vens Sognekir
ker vare enkelte Mcends, deels Goders, deels rige Bsnders private
Ejendom. Allerede herved sik Goderne og de svrige verdslige Kirke
ejere stor Indstydelse i Kirkens Anliggender. Men denne Indflydelse
forogedes derved, at Kirkeeierne ofte lode sig selv prestvie til at fore
staa sine Ejendomskirker, og saaledes forenede virkelig ofte Goderne,
cfter Christendommens Indfsrelse ligesaavel som i Hedendommen, den
prestelige Embedsmyndighed med den verdslige. Og antog end ikke
Kirkeejeren selv Prestekaldet, saa havde hau ifelge Islands Christenret
Lov til at lade paa egen Bekostning En oMre og indvie til Prest ved
sin Kirke, hvilken Prest da ikke maatte igjen forlade denne Kirke uden
Ejerens Tilladelse eller uden at have oplcert en anden til at trcede i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
