Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
Det biskoppelige Embede.
Presters Oplcerelse for deres Kald var dog vistnok overhovedet endnu at
betragte som en privat Sag; men Biflopperne havde, som forhen omtalt,
at prsve enhver Prestlcerlings Kundskaber, og fsrst naar han fandt disse
tilstrcekkelige, at meddele ham Prestvielse. Den Prest, som havde modtaget
et Kirkesogn var i Regelen strengt bunden til dette, ikke alene saaledes, at
han ei undtagen i Nsdstilferlde etter paa Opfordring fra Viskoppen maatte
udfsre prestelige Forretninger i en anden Prests Sogn, men ogsaa saa
ledes, at han, naar undtages paa Biskoppens Kaldelse, ei maatte reise
udenfor sit Kirkesogns Gromdser uden at have erholdt sin Menigheds
Tilladelse. Dette sidste foreskrives i det mindste udtrykkelig i den gamle
vikfke Christenret ’). Var Presten forsomlnelig i sine Embedsforret
ninger, kunde han, som forhen bersrt, af Viskoppen afscrttes fra Kaldet.
Det biskoppelige Embede var, som allerede omtalt. Kirkens
hsieste Grad (01-60), Biskopperne: Kirkens Styrere. Vi have i det
Foregaaende oftere havt Leilighed til at omhandle Udviklingen af det
biskoppelige Embede i den norske Kirke og de norske Vistoppers Stil
ling til Kongedommet og Menigheden i det gjennemgangne Tidsrum.
Efter Bistopsdsmmernes Ordning i Slutningen af det 11te og Be
gyndelsen af det 12te Aarhundrede omfattede den norske Kirke i Norge
og de fra Norge bebyggede Lande, som vi have seet, 10 Bistopsdsm
mer, af hvilke 4 i selve Norge. Biskoppernes Embedspligter vare i
den norske Kirke de i hele den romersk-katholste Kirke almindelig ved
tagne. Hver Biskop skulde i sit Bifiopsdsmme (diBkupBclo3mi) have
neie Tilsyn med Christendommen, og at Presterne rigtig besorgede sit
Embede; han siulde derhos indvie eller ordinere Presterne og alle an
dre Kirkens Tjenere, konfirmere Ungdommen og vie Kirker, Altere,
Kirkekar og Chrisma eller den hellige Olie. Til Opfyldelsen af disse
Pligter paalaa det ham, naar ikke meget vigtige Forfald indtraf, a år
lig en eller til visse Tider at overfare eller visitere hele sit Biskops
dsmme og indfinde sig ved enhver af dets Sognekirker. Forssmte han
dette i noget Kirkesogn, da havde han forbrudt sine Indtcrgter af Kir
kesognet for det Aar. Paa disse Visitatsreiser og ligeledes paa andre
Reiser, som han foretog i Embedsforretmnger, vare Bonderne paa
Tilsigelse skyldige at skydse ham og hans Folge, hvis Antal i Christen
retterne fastscettes efter Forretningernes Bestaffenhed og andre Om
staendigheder til 10, 15 eller 30 Mand. Tiden for hans Ophold ved
hver Sognekirke var ogsaa lovbestemt: efter Omstcendighederne 3 eller
5 Nattter. For hans og hans Folges Underhold i denne Tid havde
deels Sognemenigheden, deels Sognepresten at ssrge ").
En Biskops Verdighedstegn var: Biskops stav en (buoulus,
liiigg!!). Ringen (gnnuluB) og Viskopshuen (insul.i, miti-i,, lilr).
») N. g. L. I. 347. ») N. g. L, l. 6, 7, 20, 145, 345, 385, 386, 387.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
