Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
/
182 Fyrste Tidsrum.
/
Ved kirkelige Forretninger bar han over Messestjorten og Stolaen en
til Knceerne naaende pragtfuld Kjortel, kaldet Dalmatica, og deru
denpaa, naar han forrettede Messen, Messehagelen (ousuln), eller
ved andre Leiligheder en kostbar Cborkaabe (onppg, ’iantllrilk^pl»).
Biskoppens faste Indtcegt for Tiendens Indfsrelse omtales kun i
den gamle Gulathingslovs Christenret, men maa antages at have vce
ret den såmne i alle Landsdele ; den kaldtes Bislopsrcide (biskup»
i-oigg) d. e. Udredsel til Viskoppen, og var fastsat ester Mandtallet til
eeu Vrtug (omtr. Solvspecie) for hver 40 Personer i hans
Vifiopsdomme ’). Ved Tiendens Indforelse bortfaldt denne Vi
stopsreide, og Bistoppen erholdt i Stedet en Fjerdcoeel a f Tien
den i hvert Kirkesogn 2) Til faste Indtcegtcr kan ganste vist ogsaa
allerede nu regnes Landskyld af det Bisiopsstolen tilhorende Jordegods.
En uvis, men sikkert ganste betydelig Indtcrgt var Vsder for Over
tradelse af Christenrettens Bud, hvilke Boder, naar de ei overskred tre
Mark, tilfaldt Bistoppen alene, medens de hoiere deeltcs med Kongen.
At de norske Blskoppe.s Valg og ".nsoettelse i dette
Tidsrum ncermest laa i Kongedommets Hcrnder, medens de islandste
Bistoppers Valg udfortes af Islands verdslige Hovdinger og Preste
stab i Forening, — og at samtlige den norske Kirkes Bistopper mod
toge sin biskoppelige Indvielse af udenlandste Metropolitanbi
siopper, deels af saadanne, som ingen af Paven meddeelt wietropoli
tanret over den norste Kirke besad, deels af den virkelige Metropoli
tan, nemlig forst Erkeoiskoppen af Hsmoorg eller Bremen,
siden Crkebi stoppen afLund, — dette er allerede forhen tilstrcrk
kelig oplyst, ligesom ogsaa, at disse lovlige Metrepolitaners kirkelige
Indsiydelse i og tilliggende Lande ikkun synes at have vceret
ringe, ja noesten blot i Navnet. Baandet mellem de norste Bistopper
indbyrdes var udentvivl i dette Tidsrum endnu kun meget stapt. Hver
af dem virkede, som det lader, ganste selvstendig i sit Omraade. Sit
statsretlige Samholdspunkt havde de for selve Norges Vedkommende i
Kongedsmmet og i Kongen, der vetragtedes om end ikke ganste som
den norste Kirkes Overhoved, saa dog som dens mcrgtige Beskytter og
som den indflydelsesrigeste Megler i alle dens vigtigste Anliggender.
Paven erkjendtes som den almindelige romerske Kirkes hoieste synlige
Overhoved; men for at han i denne Egenstab kraftigen kunde ind
virke paa den norste Kirke, manglede endnu det nodvendige Mellemled,
nemlig en sceregen Metropolitan. Nogen lovbestemt Afgift af Norge
til den romerske Kirkes Hoved, som synligt Tegn paa Underdamghed,
findes endnu ikke i dette Tidsrum at have vceret indfsrt.
Vi have nu betragtet den geistlige Embeds stands Stilling
l) N. g. L. I. 7 jfr. m. 6. «) Jfr. o. f. S. 160.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
