Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190 Ferste Tidsrum.
»
igtet vendte did, hvor Nakken siulde vcere, eller Hcrlene i Tceerncs
Sted," da skulde man fore det Varn til Kirke og hceve det fra Heden
dommen," lcegge det derpaa ned i Kirken og lade det ds. I Vikcns
gamle Christenret heder det: Man stal opfsde hvert Varn, som
baaret bliver til Verden, christne det og fore det til Kirke; med min
dre det er fsdt med Vanstabning. Men den maa vcere stor paa det
Menneske, som Moder ei maa give Mad: Hoelene vende i Tceernes
Sted og Tcrerne i Hcelenes, Hagen mellem Skuldrene og Nakken
fremme paa Brystet, Leggene foran paa Benene, Vinene i Nakken,
Scels Labber og Hunds Hoved; det skal fores did, hvor hverken
Mennesker eller Fce fcerdes og bindes der; det er den Ondes Sted.
Er et Varn belgbaaret, det er: har det en Velg i Stedet for Ansigt,
saaledes at hver Mand kan see, at det ei kan tåge Ncrring, da M
man boere det til Kirke, lade det primsigne og lcegge det for Kirke
doren. Den ncermeste Frcende vogte det, indtil det er dodt. Man
sial begrave det i Kirkegaarden, og bede for dets Sjcel det bedste man
kan, og haabe paa Gud". Ogsaa i den gamle Eidsivathings Christen
ret findes en tilsvarende, dog mildere Bestemmelse. I den gamle is
landske Christenret heder det blot: man stal fore hvert Barn, som
fsdes, til Kirke snarest muligt, af hvad Skabning det end er" ’).
Con firma ti on en (norst: ferminF, bißkup»n) omtales i alle de
oeldste norske Christenretter, dog kun i Forbigaaende og uden at Skikkene
derved ncermere beskrives 2). Men disse have, saavidt skjennes, vceret
de almindelige i den romerske Kirke paabudne. Confirmationen kunde
ikke forrettes uden af Vi stoppen alene, og meddeeltes Bornene
nogle Aar efter at de vare dsbte. Vistoppen gjorde, under Fremsi
gelsen af en vis Formular °) og visse Bonner, alt paa Latin, Korsets
Tegn i Confirmandens Pande med Chrisma. Derpaa gav han ham
et sagte Slag paa Kinden med de Ord: ?nx teeum! og anbefalende
ham til de Faddere, som ved denne Handling ligesaavel som ved Daa
bcn maatte vcere tilstede (ngilclg umlir biskupg konti). Den Confir
meredes Pande blev nu omvunden med et bredt hvidt Baand (Kl-mn
<lr^ill), at ikke Salven skulde bortrinde, og dette Baand blev forst
lost paa den syvende Dag efter.
Nadveren bencevntes af Nordmcendene deels med det Latinske
corpus tinmini, deels med Navnet nusl, der ncermest synes hentet fra
det Angelsariste, hvor nußl eller Kus6l egentlig betegner Offer, og
’) N. g. L. I. 12, 13, 339—341, 375—377; crld. isl. (zhr. c. I—3, jfrt. m.
91 8- L. I. 131—133, 342. 2) N. g. L. I. 16, 350; celd. isl. Chr. c. 14.
3) BiFnu te sizfna ci-ucis, et conKrmo te cklism»te salutis, in nomine
p»li-!« et 6lii et spiritus «ancti.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
