Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
191
Sakramenterne,
<
derncest bruges om Alterens Sacrament; det tilsvarende gotiste Navn
er nunsl. Dette Sakrament var forbundet med Messen, i hvilken
Brsdet og Vinen indviedes as den forrettende Prest og derpaa uddeltcs
enten ved Presten selv eller ved den for Alteret tjenende Diaconus.
Saadan var Kirkens almindelige Brug, hvilken man ogsaa maa an
tage at, have gjceldet i Norge. Nadverens Sakrament omtales ellers
siet ikke hverken i de tyende celdste norske Christenretter, Gulathings
og Vikens, eller i den gamle Islands Christenret. I Eidsivathings
Christenret derimod ncevnes paa eet Sted: at lade sig meddele Nad
veren" (l«ta kuslg sik) ’). De ncermere Bestemmelser om dette Sakra
ment, som findes i den celdre Frostathingslovs Christenret 2), er ganske
vist fra en Tid senere end det her omhandlede Tidsrum, eftersom For
skrifter givne paa det fjerde lateranste Concilium i 1215 synes for
dem at ligge til Grund.
Kirkeboden etter Ps ni ten sen berores oftere i de celdste
norske Christenretter under Navnet skritt eller i Flt. «kriMr et
Navn som ogsaa maa antages overfort fra det Angelsariste (sorist).
Psnitensen omfattede efter den katholste Kirkes Loere tre Dele: An
ger, Syndsbekjendelse og Erstatning (oonti-itiu cor^is, conssssio «ri»,
salislgetio operis). At den har vceret saaledes opfattet ogsaa i den
norske Kirke lige fra dennes Ophav vis/r sig deraf, at allerede i de
celdste Christenretter Udtrykket: Flinta til «kriltg, gaa til Skrifte,
hvilket ncermest betegner Angeren og Syndsbekjendelsen, idelig scettes
i Forbindelse med Udtrykket: ok lxetg vis Krist eller bwta vis 6us,
d. e. og bsde til Christ eller Gud." Syndsbekjendelsen, det egent
lige Skriftemaal, stulde i Regelen astcrgges for Sognepresten eller for en
Person med prestelig Vielse. Presten som modtog Syndobekjendelsen
paalagde ogsaa Erstatningen og meddelte Aflssningenimindre
vigtige Tilfcelde; i vigtigere derimod var dette forbeholdt Bistovpen,
for hvem da Bekjendelsen maatte gjentages. Den i de celdste Chri
stenretter udtrykkelig omtalte Erstatning bestod i lovvedtagne Pen
geboder, der i Regelen tilfaldt Biskoppen. Men ved Siden af disse
seer man tydeligen, at der ogsaa har gaaet andre Straffe, ja der om
tales Tilfcelde, hvor saadanne Straffe ikke have vceret forbundne med
nogen lovbestemt Pengebod. Disse egentlige Kirkestraffe bestode da
i Norge som andensteds i overordentlige Faster, i Oplces
ning af Bonner, i Valfarter til hellige Steder, og i Af
hold fra visse Livets Vekvemmeligheder, sjceldmrc i denne
Tid i anden legemlig Refselse (Pidsken), og de vare afmaalte efter de
for Presten bekjendte Synders antagne Storhed. Dette Slags Po-
l) N. g. L. I. 390 ff. 404. 2) N. g. L. I. S. 144. 2) N. g. L. I. 6.
11, 13, 15, 16, 340, 342; crldr. isl. Chr. c. 7. 0. fl. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
