Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sakramenterne. Gudstjenesten. 193
merske Kirke, fslgelig ogsaa i den norske, skjent Christenrctterne ikke
derom indeholde scrrlige Bestemmelser.
Egteskabet, paa Norst: nju^pr, opfattedes endnu, i Egen
skab af Sakrament, heist ufuldkomment af Nordmcendene. De
vare fra Hedendommen af vante til at betragte Egtestabet ganske som
en retslig Overeenskomst, og denne Anskuclsesmaade overfsrtes
vcesentligen i den christelige Lovgivning. Vel bragtes ved denne Eg
teskabet md under Kirkens Omraade, forsaavidt som allerede i de
celdste Christenretter strengt Forbud indfsrtes imod egteskabelig Forbin
delse mellem Personer inden visse Frcendstabs- eller Svogerskabs-Led, —
i dette Tidsrum: det syvende Led for Frcendstab, det femte for Svo
gerskab — eller i et vist aandeligt Slegtstab ved Daab eller Consir
mation, — hvilket Forbud det tilkom Geistligheden at ste overholdt.
Men ikke i nogen af de celdre Christenretter, ligesaalidt som i den
verdslige Lov, omtales Kirkens Velsignelse eller en ordentlig Vielse
som Betingelse for Egtestabets Gyldighed. Ikke heller findes her no
gen udtrykkelig Bestemmelse, der gjor Egtestabets Ophcevelse afhcengig
af nogen Kirkens Dom, uden forsaavidt Svsrgsmaalet var om Slegt
siab mellem Egtefolkene i forbudne Led. Fleerkoneri er vistnok for
budet allerede ide celdste Christenretter ; men aabenbare meer af
verdslige Grunde, navnlig af Hensyn til Arveretten, end af Grunde
hentede fra Egtestabets religiose Hellighed.
Den sid ste Salvelse, paa Norst bencevnt 616«n, omtales of
tere i de celdste norske Christenretter Den skulde, ester den romerske
Kirkes almeengjceldende Vedtcegt, kun meddeles Dsende ved en Prest.
Denne salvede med Chrisma alle de Lemmer paa den Spge, hvilke
ansaas for Sandsernes pdre Organer, under den Bon, at Gud ved
denne Salvelse og for sin Barmhjertigheds Skyld vilde tilgive den
Dsende de Synder, han i sin Sandselighed havde begaaet.
Hvorledes der for Gudstjenestens Afholdelse ligefra Chri
stendommens forste Indforelse var sorget ved Kirkers Opbygning, er
allerede ovenfor paa flere Steder omtalt, ligesom ogsaa disse Kirkers
forskjellige Stilling og Rang er udviklet. Angaaende deres Ved lige
holdelse eller Gjenopbyggelse i Tilfcelde af fuldkomment For
fald findes i de celdste Christenretter omhyggelige Bestemmelser.
Ved Fylkeskirkerne eller Hovedkirkerne paalaa Vedlige
holdelsen og Gjenovbyggelsen, som allerede forhen berort, samtlige
Fplkesmcend; og tiltrcengtes en Gjenovbpggelse, da skulde denne
paa Stevning vcere udfort inden eet A ars Forlob, under Straf af
15 Marks Bod for alle Fylkesmcendene, hvilken Bod — i Gulathings-
l) N. g. L. I. 15 (jfr. 147), 355. 2) N. g. L. I. 16. ’) N. g. L. I 14,
347 o. ft. St.
Kryser. Den norsie Kirkes Historie, l. 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
