Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192 Forste Tidsrum.
mtenfe var bet, som oftere afkjsbtes ved Pengeydelser til Kirken, der
vel maa skjelnes fra de i Christenretterne lovbestemte Voder. Disse
vare nemlig i Grunden mere en verdslig end en geistlig ©traf, og maatte
i her omhandlede £tbsrum i Regelen fegeé ved den almindelige Retter
gang til Thinge; hiin Frikjebelse derimod fra de egentlige Kirkestraffe
var en reen Kirkesag, hvori ben verdslige Net ikke havde at blande
sig. Den hsieste reenkirkelige Straf var i hine Tider, som bekjendt,
Ercommunicationen eller Interdiktet d. e. Udelukkelse af
Kirken, hvilken Straf paalagdes af Bistopven. Den deelte sig igjen i
to Slags: den mindre Ercommunication (excommunicatio
minor, paa Norst: forbod), en midlertidig Udelukkelse fra Kirken og
dens Sakramenter; og den sterre Ercommunication (excom
municatit) major, anathema, paa Norsk: bann, bannsongr, bann ok
bolbonir), Udelukkelse af Kirken med Forbandelse. En offentlig Ad
varsel til ben Skyldige skulde altid gaa forud; agtedes ikke denne,
indtraadte og forkyndtes den ringere Ercommunication, hvilken igjen
var en ny Advarsel om at gjore Kirken Fyldest, hvis man ei vilde
falde i det store Ban. Dette ftbfte var en formelig Fredlsshedser
klcering fra Kirkens Side, hvormed den Skyldige under de mest ud
ssgte og strcekkelige Forbandelser udelukkedes ikke alene fra Kirken, men
fra alle Christnes Samfund.. En Lesning ogfaa fra denne store
Banscrttelse var atttge^et mulig, naar den Skyldige gik i sig selv,
gjorde Bod og gav Kirken Opreisning; dog var naturligviis sterre
33anfMtg|)eber og sterre Ovoffrelser forbundne med Lesningen fra den.
Ercommunicationen i begge Skikkelser var imidlertid endnu i dette
Tidsrum, saavidt skjennes, et ©cerf^n i Norge. Den Berøre? ikke li
gefrem i de crldste Christenretter og kom vistnok ganf?e sjceloen til Ude
velse fsrend efter Hierarchiets Befcestelse. Dog maa man mcerke sig,
at den Üb»iéning af Kongens Land (fari or landeign konungs vårs),
som i den gamle ©utat^mgé @|>rtftenret omtales, og den Henvisning
til hedensk Land, fordi man ei vil vcere Christen (fari å land
heidit, bo vill hann eigi kristinn vera), der forekommer i den gamle
»tfffe @f)rtftenret, begge Steder som ©traf for meget store Brud mod
(££rtffcnbommen, hvilke Synderen ikke vil übfone ’), — at den bog i
(Srimben er en 33anfcetntng, om endudtalt i meer verdslige Udtrvk.
Ordinationen, paa Norst: vi^slg, Vielse til geistligt Embede,
forrettedes af V i stoppen alene. Skikkene dermed vare forskjellige
for de forskjellige geistlige Grader, som Indvielsen gjaldt; vcesentlig
henherende til Prestevi elsen (pi-68tviF8ln) var: Salvelse, Haands
paalceggelse og den saakaldte intiatio eller Beaandelse, der ledsagedes
af de Ord : «ceipe Bpiritum B«nctum ! Dette gjaldt i hele den ro-
ll N. g. L. l. 6, 12, 13, 344, 350, 351 o. fl. St,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
