Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
195
Gudstjenesten,
atter, og opfyldte han den heller ikke nu inden eet Aar, da var Jor
den Kongens for stedse. Denne Bestemmelse findes vel egentlig kun
saadan i den gamle Gulathingslovs Christcnret ; men meget ncer til
svarende Bestemmelser findes ogsaa i den gamle vikste og i Cidsiva
thingslovens Christenretter, saa at man har fuld Grund til at antage
den Regel for almindelig, at langvarig Forssmmclse af en Kapelkirkes
Gjenopbygning medfortc for Kirkeejeren Forbrydelse af den Jord, paa
hvilken Kirken stod, hvis den var hans Odel. Ejedes derimod Kirken
af een Mand, men Jorden, paa hvilken den stod, af en anden, da
paalaa Opbygningsforpligtelsen Kirkeejeren, og i Tilfcelde han ikke
var istand til at ovfylde den, skulde han verre landflygtig saalcenge
indtil han fandt Midler dertil ’).
Overhovedet seer man af de oeldste Christenretter, at det var en
erkjendt Grundscrtning, at hvor en Kirke fsrst var bygget, der
maatte Tomten aldrig lcrgges ode. Derfor var med Hensyn
til Kapelkirkerne hine strenge Bestemmelser tagne, hvorved man
saavidt muligt sogte at binde Opholdelsesforpligtelsen til den Jord,
paa hvilken de vare byggede.
Vedligeholdelsen af den enhver Sognekirke tilliggende Kirke
gaard (kii-kiu^l-sr) eller Vegravelsesplads paalaa de samme Per
soner, hvem selve Kirkens Vedligeholdelse paalaa.
Enhver Kirke skulde indvies af vedkommende Biskop, hvilket
foregik med mangfoldige Seremonier. Ogsaa Klokker og Altere, af
hvilke der oftest vare flere i hver Kirke, blcve scerfiilt indviede af Bi
stoppen. Om Kirken siden ved Ildsvaade eller paa anden Vis led
nogen Skade, behovede den efter sin Istandsettelse ingen ny Indvielse,
med mindre Vdelceggelsen, som var overgaaet den, havde vcerct saa
voldsom, at selve Hovedalteret eller Hoialteret havde vceret nedbrudt
og forstyrret.
Kirke og Kirkegaard vare fredhellige Steder, hvor
ingen Voldsgjerning maatte sves eller Blod udgydes med fiendtlig
Hu. Skeede saadant, da var den Skyldige falden i stor Straf, der
kunde stige til Fredlsshed, og Stedet var besmittet, indtil Vijkoppen
havde ved Bonner og Vestcenkning af viet Vand renset det^). Kir
kerne betragtedes ogsaa som Fristeder, hvor Forfulgte og Forbrydere
kunde vcere sikkre, indtil Loven havde domt dem. Man sporer ellers
ikke i Christenretterne fra dette Tidsrum med Hensyn til Kirkernes Fred
hellighcd den Forfkjel i Rang, som senere gjorde sig gjceldende.
Vi see saaledes, at der paa mangehaande Maader i de gamle
Christcnretter var sorgct for, at Folket i Norge ikke skulde mangle ind
viede Kirker, i hvilke Gudstjenesten regelmcessigen kunde foregaa.
’) N. g. L, I. 8, 344, 388. «) N, g. L, I. 352.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
