Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196 Fsrste Tidsrum.
Kirke tjen est en, hvilken man i hine Tider strcebte at omgive
med al den Glands og Pragt, som Forholdene gjorde mulig, bestod
vcrsentlig i Psalmesang, Forelesning og Messe.
Hvad der i Kirkerne blev sjunget var deels Oversettelser as Da
vids Psalmer, deels Hymner til Christi, Marias og Helgenernes Pris,
Alt i det latinske Sprog. — Hvad der oplestes var Stytter as den
hellige Skrift, baade af det gamle og nye Testamente, af Kirkefedrene
og af Helgeners Levnet. Oplcesningen foregik i det latinske Sprog;
men her synes det og at have varet brugeligt overalt i den norske
Kirke, at Presten tilfsiede et Slags Forklaring af det Oplceste paa
Norsk. Ogsaa Prediken holdtes ved scerdeles Anledninger paa Norsk.
Sjeldnere var dog, som det lader, disse Predikener originale Foredrag ;
oftest vare de Oversettelser eller Efterligninger af latinske Homilier. Man
har endnu en saadan norsk Homiliesamling, hvis Alder udentvivl maa
antages at stige op til det her omhandlede Tidsrum. — Messen
(miBB3, M688ll) i Navnets strengeste Betydning var den Dccl af Kir
ketjenesten, i hvilken den hellige Nadvere indviedes, og Chrifti Legeme
og Blod fremstilledes for Menigheden (Messeofferet). Den var at
anste som Kirketjenestens hsieste Glandspunkt. Navnet Messe brug
tes imidlertid ogsaa ofte om Gudstjeneste i Almindelighed. Vi
have ikke fra dette Tidsrum levnet nogen Forskrift for Ordenen i
Kirketjenestens Afholdelse i Norge, men maa antage, at her Kir
kens almindelige Vedtegter have gjeldet, nemlig, at der ved enhver
Sognekirke skulde paa hver Son- og Helligdag samt paa hver Dag i
Langefasten, i Julefasten (for Iuul) og i Kvatemberfasterne holdes tre
Gange Gudstjeneste: Ottesang (uUusiinFr) i den tidligste Morgen
stund, Heim esse (nmnessn) henimod Middagen og Aftensang
(Bpt3NBoNssi-) om Eftermiddagen Ved Klostrene og vel ogsaa ved
Kathedralkirkerne iagttoges dagligen de saakaldte Koi-Ze canonicse, eller
Gudstjeneste med Salig paa visse Dagens Tider. De vare somme
steds 7, sommesteds 8 i Dognet. En Oversettelse af det Latinske
Korse er det gammelnorske tigir, Tider, hvilken Benevnelse almindelig
brugtes om Kirketjenesten udenfor den egentlige Messe, altsaa Kirke
tjeneste, som ikke var forbunden med Nadverens Indvielse. Til Vei
ledning ved Messen og Kirkesangen var der ved hver Kirke Messe
boger (m6BBud6k, miBB»>6, dreviarium), hvori indeholdtes hvad der
skulde opleses og afsynges ; og at disse Boger fandtes og vare i
Orden, var en af de Ting, som det paalaa Biskopperne at paasee.
De gamle norske Christenretter ere meget strenge med Hensyn til
Helligholdelsen af Son dage og Helligdag e ved Ophsr af alt
Arbeide. Ssndagshelgen tog sin Begyndelse Lsverdags Eftermiddag
i) Wldr. isl. Chrr. c. 1Z; Finn I. I. 161.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
