Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198 Fsrste Tidsrum.
tre Dage. 3, Julefasten (Mafgztn), der var de ser ncermeste
Dage for Jul. 4, Hver Fredag, som derfor almindelig bencevntes:
Fastcdag (MlullaFl-) ’).
Faste bestod overhovedet i Afhold fra Kjodspiser. Men der gaves
ogsaa strengere Grader af den, som Fasten ved Brsd, Salt og Vand,
ja endog ved blot Vand, hvilket var den egentlige saakaldte Vandfaste
(vl»tnt»8tll). Christenretterne ere meget omhyggelige i at bestemme Bo
der og Straf for alle Faste-Overtrcedelser, uoget som viser hvor stor
Vegt Kirken i hine Tider lagde paa Fastens lagttagelse. De for
binde hermed Forbud mod at nyde visse Dyrs Kjod til hvilkensomhelst
Tid. Hestekjsd er naturligviis herved ikke forglemt, saa meget mindre da
Spisen deraf betragtedes som en Levning fra Hedendommen.
Det paalaa, som allerede forhen yttret, Sognepresterne at under
rette sin Sognemenighed om Tiden, paa hvilken Helligdage og Faster
indtraf. Underretningen siede ved Kors, som Presten opsiar og ud
sendte, og hvilket Venderne vare forpligtede til sikkert at befordre
fra Gaard til Gaard gjennem hele Kirkesognet efter samme Negler,
som gjaldt for Thingbud
Den romerske Kirke udhcevede, som bekjendt, i hine Tider visse
fromme Handlinger, hvorved man skulde vinde Guds Velbehag
og befordre sin Sjcels Salighed. Paa disse sporer man, at Nord
mcrndene ogsaa have lagt megen Vegt. Maastee de Handlinger, som
medfsrte en stor Selvplage, som overordentlige Faster, Pidskninger
og lignende, ikke endnu og iscer ikke i Christendommens allerforste Ti
der, havde vundet stor Indgang hos dem, navnligen forsaavidt de ef
ter deres Begreber medforte en utilbsrlig Selvfornedrelse. Det er
nemlig rimeligt, at Folkekarakteren her frembragte en vis Modstrceben,
som kun gradviis kunde betvinges af den almindelige Tidsaands Magt.
Men der var andre fromme Handlinger, som meer passede med Nord
mcendenes Anskuelser. Saaledes begyndte Valfarter til hellige Steder
tidlig — man kan gjerne sige strar efter Christeudommens Indforelse —
at komme i Vrug. Allerede Einar Thambarstjcelver og Thorer Hund
omtales i Sagaerne som foretagende Pilegrimsreiser til Rom og
Jerusalem. Dette sidste Sted var naturligviis det fornemste Maal
for Pilegrimernes Vandringer. At forrette sin Bon ved Christi Grav
og bade sig i lordans Flod ansaas for kraftige Midler til Sjcelens
Renselse. Ncermest Jerusalem stod naturligviis Rom, som Seede
for St. Peters Efterfolger, Kirkens synlige Overhoved. I Norge
selv blev snart St. Olafs Helligdom i Nidaros et bersmt Val
fartssted. Almisser, deels til hellige Steder, deels og iscer til de
Fattige i Almindelighed, kom ogsaa hastigen i Anseelse. Saadanne
’) N. g. L. I. it, 144, 341—343, 383. «) N, g. L. I. 11, 137, 348, 378.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
