Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199
Fromme Handlinger. Begravelse.
og lignende fromme Handlinger foretogcs deels som paalagt Bod deels
ifolge Lsfter, som man i Farens Stund havde gjort, for at erholde
Guds eller Helgeners Hjcelp, deels endelig ifolge den Tanke, at de
kom Sjcelen tilgode efter Dsden og forkortede Skjærsildens Plager.
Dette sidste Viemed havde ellers fortrinligen de saakaldte @j[æ le mes
se (sålumessa), der bleve holdne for de Afdode, enten paa deres egen
forelobige Foranstaltning i levende Live, eller paa Foranstaltning af
deres ncermeste Efterlevende. Naar de vare saaledes indstiftede, at de
skulde aarligen gjentages paa den Afdodes Dedsdag, bencevntes de:
Aartider (årlidir, gnniversgri»).
Om Begravelses skikkene i Norge i dette Tidsrum inde
holde de crldste Christenretter mange Oplysninger. I viet Jord,
d. e. paa Kirkegaarden, skulde alle Christne begraves, med Und
tagelse af de groveste Forbrydere, Vansatte og Selvmordere; alle disse
skulde begraves i Stranden, i Flodmaalet, der hvor Ss og grsn
Torv nwdtes. At begrave nogen Christen i Haug eller Steenros d. e.
paa hedenske Viis straffedes med Boder til Biffoppen; Liget fiulde
igjen opgraves og fores i viet Jord. Intet Lig maatte uden hoieste
Nsdvendighed staa «jordet lcenger end i 5 Dage. Naar Liget kom
til Kirke, skulde Presten gaa det imode og synge over det de vedtagne
Bonner imod en i Loven fastsat Betaling. Var Presten ikke hjemme,
skulde Liget alligevel begraves ; naar han da kom hjem, skulde man
stode en Stor igjennem Jorden ned paa Ligkisten, Presten skulde gyde
Vievand i Hullet og synge Ligsang over Graven. At grave Lig i
oeldre Gravsted, hvorved den fsr begravncs Levninger forstyrredes, var
forbudet, ligesom at kaste dsd Mands opgravede Veen udenfor Kirke
gaarden. Fundne Lig og Betleres skulde fores til ncermeste Kirke, og
Presten maatte ikke negte dem Begravelse. Havde nogen i sit eget
Hus ei Folkehjelp nok til at bringe Lig til Kirke, da skulde han til
kalde sine Naboer, og disse vare skyldige at hjcelpe ham. Hver skulde
i Regelen begraves ved sin Sognekirke. Begravelse inde i selve Kir
ken var endnu en Sjceldenhed, hvortil endog i langt sildigere Tid Bi
skoppens scerdeles Tittadelse udfordredes. I det her omhandlede Tids
rum, da man endnu i den verdslige Lov strengt skjelnede mellem visse
Klasser i Statssamfundet, fremtraadte denne Adskillelse i al sin Skarv
hed ogsaa med Hensyn til Vegravelsespladsen paa Kirkcgaarden. En
vis Deel af den var bestemt for Lendermcend, en anden for fribaarne
Vender og deres Born, en tredie for Frigivne og deres Born, en
fjerde endelig for Trcelle og übekjendte af Ssen opdrevne Lig, som
man paa Haarskurden kjendte for at vcere af Nordmcend. Den for
nemste Plads var ncermest Kirken — efter Vikens gamle Christenret:
under Tagdryppcn fra Kirkctaget; den ringeste ncrrmest Kirkegaards
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
