Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
207
Kirlens Lovgivmngsmyndighed
Formen, gjorde Udstaget. Dette var nu ikke aldeles stemmende med
Pavedsmmets Grundsetninger, men det maatte paa Grund af de for
haandenverende Forhold taales. De fsrste norste Vistopper synes
heller ikke at have vceret saa gjennemtrcengte af Pavedsmmets For
domme, at de fandt hiin Samvirken i nogen scerdeles Grad stridende
mod deres egen eller Kirkens Verdighed; de synes tvertimod at have
indseet, at en saadan Fremgangsmaade baade var christelig og Kirken
gavnlig, og derved at have handlet i god Tro, uden noget listigt For
behold for kommende Tider. Veien var saaledes afstukken, som i den kir
kelige Lovgivning gjennem hele dette Tidsrum strengt synes at have vceret
fulgt. Alle Bestemmelser ide norske Christenretter udgik fra Folkets
lovgivende Forsamlinger, ved en Samvirken mellem Biskop og
Vender, og som det synes under Kongedsmmets stadige Ledning og
Megling. Hvad som angik Kirkens Lcere og religiose Skikke synes
man, med tilbsrlig Fslelse af det Rette, meer og meer at have over
ladt til Viskoppernes egen Raadighed; men hvad som bersrte Staten,
hvad som greb md i den verdslige Ret og blev Gjenstand for verds
lig Dommermyndigheds Afgjsrelse, som verdslige Straffe og Bsder
for Overtredelser af Christenrettens Bestemmelser, det fastsattes ester
Overeenskomst mellem Bistop og Bsnder. Christenretterne vare, som
forhen er viist, lige fra forst af forskjellige for de forskjellige Lag
dommer, hvori Norge den Tid var inddeelt — en Folge af Maaden,
hvorpaa de fra forst af bleve givne. Fra de forskjellige Lagthing
udgik ogsaa de senere Tillceg eller Forandringer i dem, og Folket eller
Bonderne ere ncesten altid de talende. Vesentlig for Christenrettens
Skyld indfandt vedkommende Biskop og saamange af Lagdsmmets Pre
ster, som han tilnevnte, eller oprindelig endog alle Sogneprester, sig
paa det aarlige Lagthing, og her savnedes saaledes aldrig sagkyn
dige Geistlige, hvis Mening kunde hsres, naar Kirkesager kom under
Forhandling. Ogsaa omtales Prestemoder (prsstamot) eller Dis
cesan-Synoder, hvilke Biskopperne aarligen afholdt, hver i sit Bi
siopsdomme, i Regelen udentvivl samtidigen med Lagthinget, og paa
samme Sted som dette ’). I disse Moder kunde da reenkirkelige
Sager afhandles, medens tillige de geistlige Sager, der siden maatte
forebringes Lagthinget til Afgjorelse, kunde forelobigen serskilt over
lcegges af Bistop og Presteskab. Med en saadan Indretning seer man
let, at Biskop og Prestestab havde fuld Anledning ei alene til at faa
gjort sine Raad og sin Stemme gjeldende i al kirkelig Lovgivning,
men ogsaa til i denne at ove en overveiende moralsk Indfiydelse, om
nu end de paa Lagthinget samlede Vonder i Formen gjorde det en
delige Udstag.
>) N. g. L. I. 378.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
