Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208 Fsrste Tldsrum.
Vist nok var denne Lovgivningsorden for Kirkens Vedkommende
ikke som den burde vcere efter Pavedsmmets Anskuelse og ikke
gunstig for Hierarchiets Opsving; men den hvilede paa frisindede
Grundscetninger, stemmede med Folkets almindelige Netsorden og pas
sede godt til Norges davcerende Forhold. Man sinder heller ikke i
dette Tidsrum noget bestemt Spor til, at Viskopperne have strcebt
efter at forfkaffe den norste Kirke en meer selvstcrndig Lovgivningsmyn
dighed, end den, som ved den beskrevne Orden var den indrsmmet.
Det eneste som maastee kunde tyde herhen er den Scetning, hvormed
den gamle vikste Christcnret stutter: ,-Nu er Christenretten fremsat,
saadan som vi kunne erindre den; fiorter noget deri, da bode Vistov
perne derpaa ifslge sin Net (mes sinum rettsn^um; el. «nes «inum
dosorgum ok i-6lt^nllum 9: med sine Bud og Rettigheder)" ’). Men
hermed kan dog neppe forstaaes andet, end, at man, for det Tilfcrlde
at den lovtagne Christenret ved en enkelt forefaldende Leilighed stulde
vise sig ufuldstcendig , indrsmmede Bifioppen en provisorisk Myn
dighed til midlertidig at fuldstcendiggjsre den, indtil dette ad den al
mindelige Lovgivningsvei kunde skee. — Paa samme Maade som det
gik til med Kirkelovgivningen i Norge, gik det ogsaa til i den islandske
Fristat. Den islandske Christenret udgik fra Islands Althin g ganske
som de norste fra Norges Lagthing. Paa det aarlige Althing var
foruden Landets Biskop, eller senere tyende Bistopver, ogsaa et betyde
ligt Antal Prester tilstede, og af disse Geistlige forberedtes og fore
stoges alle kirkelige Lovarbeider, hvilke siden forhandledes og vedtoges i
den lovgivende Forsamling, Lagretten, hvor Vistopverne havdeScrde.
Den mest ioinefaldende Mangel ved den her skildrede Kirke
lovgivningsorden i den norste Kirke er den, at suldkommen Eenhed i
Kirkelovgivningen vanskelig kunde tilveiebringes og heller ikke tilveie
bragtes. Den norste Kirkes Biskopper virkede nemlig, som allerede
fsr bemcerket, uafhcengige af hinanden indbyrdes hver i sit Omraade
paa den Maade som ham syntes bedst, og som han bedst kunde enes
med Lagthinget i det Lagdomme, til hvilket hans Vistovsdsmme horte.
Ingen national Metropolitanverdighed dannede Sammenknytningsvunk
tet for deres Virksomhed ; og den fremmede Metropolitan, under hvem
de horte, stod ikke i et saa bestemt udprceget statsretligt Forhold til
det norske Rige, at han med Kraft kunde gjsre sin Myndighed gjcel
dende. Men hiin Mangel paa Eenhed var dog i Virkeligheden ikke
saa vcesentlig, som man ved forste Viekast let kunde ledes til at an
tage. Thi skjont de i den norste Kirke gjcrldende Christenretter, den
islandste iberegnet, vare fem i Tallet, saa vare de dog alle byggede
paa samme Grundlag, nemlig paa det af den hellige Olaf
’) N. g. L. l. 352.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
