Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220 Andet Tidsrum.
Venner som han var grum mod sine Fiender. Begge disse Vrsdre
lignede hinanden ellers deri, at de vare cergjerrige, voldsomme og stiv
sindige. Inge var blid i Tale og Vcesen, gavmild og modtagelig for
sine Raadgivcres Forestillinger. Inge var den af Brodrene, som be
sad de elstvcerdigste og mest vindende Sindets Gaver, men med et smukt An
sigt, bar han paa et vanfsrt, vissent og kryplet Legeme, medens hans tven
de Brsdre vare, om ikke saa smukke af Ansigt, velstabte, sterke, vaabenfsre
og vaabenovede Mcend. Eystein og Sigurd ovcrsaa Inge og ncrredevistnok
allerede den Gang Tanken om at udelukke ham af Kongedsmmet som
legemlig udygtig til at opfylde dettes Pligter. Men Inge sad fastere
i sit Kongescede end hans Brodre troede. Lendermcendene gjaldt paa
denne Tid i Norge meer end maastee nogensinde. De havde under
den svage Harald Gille og under hans Ssmiers Mindreaarighed fsrt
den hele Landsstyrelse paa Kongedommets Vegne. De havde i henved
20 Aar vceret vante til at raade i Kongedsmmets Navn og havde nu
ondt ved at vende tilbage i sit gamle Lydighedsforhold under et selv
stcrndigt Kongedomme. Dette fordrede imidlertid de selvraadige og
siivsindige Brodre Eystein og Sigurd, der gjerne vilde ove sin konge
lige Myndighed i den sisrst mulige Udstrcekning. Inge derimod, i
Bevidstheden om sin personlige Svaghed og sin Trang til Hjcelv for
at kunne opfylde sit kongelige Kald, betragtede Lendermcendene — og
det vist nok ganske i den norske Samfundsordens A^nd — som sine
naturlige Raadgivere, der skulde udfylde hvad han selv manglede i
Modenhed og Styrerdygtighed. Herved hendroges Landets viseste,
mcegtigste og rlgeste Mcend paa Inges Side, medens de frygtede de
tvende andre Konger som fiendtlig stemte mod Lendermandsvceldet.
Men Lendermcendene havde ogsaa, ifolge sin ved gammel nedarvet
Vedtcegt og Samfundsordenens hele Vccsen befcestede patriarchalste
Anseelse, den mest afgjorte Indstydelse paa Landets Bonder og Al
mue. De vare paa det nsieste bundne til Hauldernes eller Odels
bsndernes Klasse og saa at sige Folkets Ledere og Talsmcend. Paa
den Side de stode, ordnede sig ogsaa Kjernen af Folket. Saaledes
havde Inge, sin legemlige Vanfsrhed uagtet, i Lendermcendenes Raad
og Folkets Kjcerlighed og Medfslelse en Ststte, der gjorde hans Kon
gedomme baade sikkrere og kraftfuldere end hans Vrsdres, trods disses
Foragt for ham og indbildte Overlegenhed i Styrerdygtighed. Denne
Kongebrsdrenes indbyrdes Stilling lnedfsrtc ganste naturlig en stor
Spending, og en Svlidens Aand ulinede i Kongedsmmets Skjod,
hvilken truede med et ncerforestaaende voldsomt Udbrud.
Saaledes stode Sagerne i Norge ved den pavelige Legats Komme.
Den kloge Nikolaus synes strar at have gjennemstuet Forholdene og
derefter bestemt sin Fremgangsmaade. Han lagde — heder det i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
