Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232 Andet Tidsrum.
ststtelse og han fik den imod hemmeligt Loste om, at Viken stulde blive
Danekongen afstaaet, naar Magnus blev befcestet i Norges Konge
dsmme. Med danst Forsterkning vendte han nu tilbage til Norge,
hvor imidlertid Haakon Herdebred var tågen til hele Landets Konge i
Throndhjem. Det lykkedes Erling efter nogle heldige Kampe at
overrumple Haakon og fcrlde ham i et Slag ved Ven Sek i Raums
dalsfjorden 1 162. Erling drog nu strar til Throndhjem, hvor han fik sin
Son Magnus paa Vrething tågen til Konge over hele Norge,
skjemt ikke ganske med Throndernes gode Villie. Hsvdingerne for
Haakons Parti stillede vel Sigurd, en anden Son af Sigurd Mund,
i sin Spidse med Kongenavn; men Rigets bedste Krcefter stode alle
rede til Erlings Raadighed. Sigurds Parti blev uden synderlig
Vanskelighet» splittet, og Sigurd selv fangen og henrettet 1163.
Der var nu for Dieblikket ingen Hovding af Indstpdelse i Norge,
som aabenlydt vovede at hoeve sin Stemme mod Magnus Erling
sons Kongedomme. Alligevel folte ikke Erling det sikkret. Han vidste
vel, at det ikke var grundet paa gammel Lov og Landsret’; han vidste
at Norges Almue og iscer Thronderne holdt fast ved den gamle Arve
felgeorden i Harald Haarfagers Mandslinie, og han forudsaa, at
ligesaasnart som en Kongeson viste sig, vilde denne sinde Tilhang, og
Magnus’s Kongedomme atter svcrve i Fare. Under disse tvivlsomme
Omstoendigheder var det, at Erling vendte sig til Kirken for i dens
Bistand at finde en Stette for sin cergjerrige Stroeben, — et Skridt,
som drog de vigtigste Folger baade for Stat og Kirke efter sig.
lonVirgersssn var udentvivl allerede en aldrende Mand,
da han blev ophoiet paa Nidaros’s Erkescede. Han havde nem
lig forud lige fra omkring 1135 (hans Formands Neinalds Dodsaar)
vcrret Stavangers Biskop. Hans Erkebiskopsdomme vårede ikke meer
end fem Aar. Det eneste Spor, der, saavidt bekjendt, er efterladt af
hans kirkelige Virksomhed, er en Bestemmelse optagen i den celdre Fro
stathingslovs Christenret Daaben vedkommende. Hvis en Kvinde er
ganske ene, naar hun foder, og Barnet er saa svagt, at det ei kan fo
res til Prest, og ingen anden er i Ncerheden, som kan hjoelpe det til
Daaben, da skal Moderen selv dsbe det, heller end at det
skal ds udobt. Hun stal dobe det i Vand, hvis det er til; hvis
ikke dyppe det tre Gange i Dug, eller i Sne, eller i So; etter hvis
ingen af Delene ere til, da gjore Korstegn med Spyt paa dets
Bryst og Skuldre under Fremsigelse af Daabsordene, og give det Navn.
Barnet kan da begraves i viet Jord, og Konen behover ei at stilles
fra sin Mand. I Vegyndelsen af denne Bestemmelse heder det: Saa har
Erkebiskop lon sagt og tilladt" ’)< lon Birgersssn dodeills7 2).
’) N. g. L. I. 131, jfr. ovenfor S. 189. «) eller 1158. Isl. Ann. 64.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
