Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
233
Erkb. lon der; Eystein bliver hans Gftermand.
Hans Eftermand var Eystein Erlendsssn. Denne blev
ikke valgt til Erkebiskop paa den Maade, som nu, ester at Nidaros’s Kirke
havde faaet sit Kapitel, maatte ansees for lovlig eller canonisk: ved
dettes Valg. Han udncevntes derimod as Kong Inge Haralds ssn,
hvis Kapellan og Skatmester (lvkirsir) han forud var, paa en aldeles
vilkaarlig Maade uden Hensyn til Chorsbrodrene i Nidaros ’). Men
i Epstein fik ligefuldt Kirken og Hierarchiet en Forkjemper, som i Dri
stighed og hsitstrcebende Planer neppe fandt sin Overmand blandt
Nidaros’s folgende Erkebiskopper. Eystein Erlendsssn stildres
som en Mand, der med stor Veltalenhed 2) og et myndigt Vasen for
bandt stor Dygtighed Om hans aandelige Gaver og hierarchiske
Sindelag vidner noksom hans senere Fcerd. Han Horte desuden til en
as Thrsndelagens mcrgtigste LEtter, langt ude paa Kvindesiden bestegtet
og besvogret med selve Kongeetten, en Omstcendighed, der lagde en ikke
ringe Vegt til den Anseelse, som hans hoie Plads i Kirken i og for sig
medgav. Endelig maa hans foregaaende Stilling som Kong Inges
Skatmester og Kapellan, hvilket sidste vil sige det samme som
senere Tiders Kansler, have gjort ham fortrolig med alle Konge
dsmmets Anliggender, baade offentlige og hemmelige. Alt dette, iscer
under den norske Stats davcerende mislige indre Stilling, under den
verdslige Magts Ssndcrsplittelse, maatte forud betegne Eystein som
den, hvem en mcegtig Indgriben i Fcedrenelandets Fremtidsstjebne var
forbeholdt.
Imellem Eysteins Udncevnelse til Erkebiskop ved Kong Inge og
hans virkelige Tiltredelse as Erkestolen synes en temmelig lang Tid
at vcere forloben. Hans Udncevnelse synes at maatte vcere foregaaet
1157 eller 1158, men hans Indvielse og Tiltredelse henfsres med
Vestemthed til 1161. Hvad Aarsagen har veret til denne Henstand
finde vi ingensteds angivet. Vi kunne dog her maastee opstille nogle
rimelige Gjetninger. Forst er det heel sandspnligt, at den kloge Ey
stein har villet sikkresig Kapitelets eller Chorsbrodrenes Stemme
i Nidaros, for at han ikke af Paven siulde blive anseet som paatrengt
Erkestolen paa en aldeles ucanonist Maade, ved et blot og bart kon
geligt Magtsvrog. Men til at ordne dette er vel nogen Tid hen
gaaet. Derpaa maa det antages, at han har begivet sig til Rom.
Hertil maatte han fole en dobbelt Ovfordring: som den der ikke i
Forveien var Biskop, maatte han dertil indvies, — og dernest skulde
han modtage sit Pallium. Erkesedets Fundations.bulle udtaler tydeli
gen, at den vordende Metropolitan skulde indfinde sig personlig en
’) Afhandlingen i Udg. af Kongesp. S. 186. «) 8Ml>!Ir m^r mikill"
Fgrst. 179. ’) BkSi-unjsi- mikill" Snorre Magn. Grl. S. c. t6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
