Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236 Andet Tldsrum.
Konge paa Orething ’). Der var nu mange som klagede for Erling
over hvad Erkebistoppen havde drevet igjennem. Alt var jo vistnok
gaaet lovligen til, forsaavidt det var indrsmmet af Folket til Thinge ;
men en vigtig Forandring var dog gjort i Lovens udtrykkelige Bestem
melser uden Kongedsmmets Vidende og Samtykke; og hvorvidt dette
var i sin lovlige Orden kunde vcere meget tvivlsomt, iscer da Foran
dringen gjaldt et Punkt, der vedkom Landsretten eller den offent
lige Ret og ikke den private, og da Kongedommet derved paa en
Maade var stillet i et «gunstigere Forhold end Erkescedet. Erling gav
for det Fsrste intet Svar paa den forebragte Klage, men forte sig den
dog i Stilhed til Minde.
Der var, som let kan tcenkes, meget vedkommende Landsstyrelsen,
hvorom Erling behovede at raadstaa med Erkebistoppen, og de havde
ofte Samtaler i Eenrum. Ved en saadan Leilighed bragte Erling
paa Bane den nylig steede Forogelse i Erkebistoppens Sagsre og lod
sig forlyde med, at denne ei stennnede med Kong Olafs Lov. Ey
stein svarede hertil, at Forsgelsen var indrsmmet af Venderne med
fri Villie til Guds A3re og Erkescedets Ophjcelpelse. Den hellige
Olaf havde selv givet Loven som han dengang fik Almuens Samtykke
til; men der stod ingensteds i den, at det skulde voere forbudet at
forsge Guds Ret". Erling yttrede da, at hvis Erkebistoppen vilde
forsge sin Ret, saa burde han ogsaa hjcelpe Erling til at faa Konge
dsmmets Ret forsget i samme Mon (at Kongedsmmet nemlig skulde
erholde sin Sagsre beregnet paa samme fordeelagtige Maade som Er
kescedet). Men hertil svarede Erkebistoppen, at Erling allerede noksom
havde ssrget for sin Sons Navn og Magt. Havde Erkebistoppen be
regnet sin Sagsre af Thrsnderne anderledes end Loven bod, saa troede
han dog, at Loven langt grovere var overtraadt deri, at der var
en Konge over Landet, som ikke var Kongessn; dette lod
sig ikke forsvare ved Loven, og var uden Erempel i Landet. Da
denne Ordverling havde varet en Stund, bemcerkede Erling, at heller
end at bebreide hinanden, burde de gjensidigen underststte hinanden.
Han var villig til at hjcelpe Erkebistoppen at styrke Kirkens Magt,
hvis denne til Gjengjeld vilde styrke hans Ssns Kongedsmme.
Hvad dette manglede i Retmcessighed efter Landsloven, det kunde
Erkebistoppen udfylde ved Guds Lov, om han nemlig vilde salve
og krone Magnus til Norges Konge. Denne Handling, ved hvilken
Kirken optraadte som indviende og velsignende, skulde altsaa efter Er
lings Mening borttvcette det Ulovlige, som klcebede ved Magnus’s
Kongedomme, og gjsre ham i Folkets Dine til en verdig Stamfader
for en ny Kongecet. Erling haabedevel saameget mere paa dcns Virk-
») Fgrfi. 179; se ovenfor S. 232.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
