Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
235
Erkeb. Eystein nbvider Grkestolens Inbtcegter.
i
Alerander His Noerhed, saa har han havt en god Skole at übbanne
sig i, og har vist ikke heller ladet Tiden «benyttet. Slleranber var
som bekjendt en of sit Aarhundredes kraftigste, statsklogeste og meest
hierarchistsindede Paver, as hvem Eystein ret kunde lcere hvorledes
Kirkens Forstandere skulde befjeempe den verslige Magts Indflydelse,
og derhos kunde fee dette i Gjerningen übført i Striden mellem Aler
ander og Keiser Fredrik. Desuden havde Eystein under et saadant
Ophold ben bedste Anledning til grundigen at studere den canoniske
Ret og gjere ftg befjenbt med det nye System af denne, som fsrst
for 10 Aar siden var opstillet i vecretum kratigni. Fra Eysteins Tid
af sinder man ogsaa denne almindelige Kirkelov hyppig paaberaabt
i ben norske Kirke under Navnet Guds Lov (FUZB log), og som
saadan modstillet den verdslige Landslov (log manna eller
landslog).
Da Erkebistop Eystein i 1161 tiltraadte sit Embede blev hanmod
tagen med Velvillie af alt Folket, dog fortrinsviis af Thrsnderne; thi
alt Storfolket i Throndelagen var deels bestegtet deels besvogret med
ham, og alle vare de hans fuldkomne Venner. Eystein benyttede strar
denne sin Venscelhed til Kirkens Fordeel. Han talede med Venderne
om hvor fattig Erkestolen var i Forhold til sin Verdighed, og hvor
meget den trcengte til at ophjcclpes, saafremt den nu skulde vise sig i
saa meget storre Glands end forhen, da den blot var et V i sk o p s sced e.
Han foreslog, at Folket skulde understotte den ved at indromme Erke
bistoppen Ret til at opbcere den ham ifslge Christenretten tilkommende
Sagore, d. e. de ham tilhsrende Boder, i Dre Sslvverdi (e^rir
silsi-melinn d. e. Dre i gangbar Solvmynt), istedet for at den hidtil
betaltes paa samme Maade som Kongens Sagore, nemlig i den saa
kaldte Lov ore (lo^o^rir eller sex gina e^i-ir d. e. Yren beregnet til
ser Alen Vadmel), der kun udgjorde Halvdelen. Ved denne nye Be
regningsmaade vilde altsaa Erkestolens Indtcrgt af Sagsren blive det
dobbelte af hvad den hidtil havde vceret. Tilgrebet var sterkt; men
saa stor Fremfcerd var der hos Eystein, og saa vel blev han under
ststtet af sine mcegtige Frcender og Venner, at han fik drevet Sagen
igjennem. "Det blev — heder det — demt ester Loven (3: lovligen
vedtaget paa Frostathinget) for hele Thrsndelagen og i alle de Fylker,
som horte til hans Vistovsdemme (altsaa ogsaa i begge Merefylkerne,
Naumsdelafylke, Naumdelafylke, og Haaleygiafylke)"
Dette var allerede et vigtigt Skridt fremad, men det fulgtes snart
af andre, langt mere dristige og betydningsfulde. Ikke lcenge efter
kom Erling Skakke til Throndhjem, — rimeligviis Vaaren 1162, da
hans Son Magnus efter Haakon Herdebreds Fald blev tågen til
’) Sn. Mgn. Erl S. c. <6; Fgrsi. 179.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
