Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Overeenskomst mellem Kirken og Kongedømmet. 243
Brevet er et Opspind af den norske Geistlighed fra det 13de Aarhun
drede. Hvad det forste angaar, nemlig den urigtige Datering (1276, x
X»I. d. e. 23de Marts, hvilken Dag i Brevet selv ncrvnes
som Paastedag), da kan Dateringens Urigtighed og Umulighed ikke af
vises. Men paa den anden Side kan dette paa Grund af den Skik
kelse, hvori vi nu have Brevet for os, let forklares som en senere Af
skriver-Feil, uden at man behsver at erklcere hele Dokumentet af den
Grund for et Falsken. Hvad den anden Indvending angaar, da
gjendrives den ligefrem derved, at netop Hovedsagen i Brevet, Ni
gets Overdragelse til St. Olaf, bekra-ftes ved den omtalte Ar
tikel i den crldre Gulathingslov, hvor Kronens Offring efter Kon
gens Dsd udtrykkelig noevnes. Thi denne Offring skulde jo netop vare
et Symbol paa Underla st else n; og at der siges, at den skulde
offres for den Afdsdes Sjcrl", kan ikke gjere nogen Forandring
i denne Anskuelse, da Artikelens hele Indhold noksom viser, hvad Of
fringen egentlig skulde betegne, om det end er udtrykt paa en mindre
tydelig Maade end i Brevet — muligen med Forsatt, for at undgaa
et alt for sterkt Anstod. At en Overeenskomst netop af det ovenan
fsrte Indhold har vceret afstuttet mellem Kongedsmmet og Kirken,
mellem Erling Skakke paa det forstes, og Erkebiskop Eystein paa den
sidstes Vegne, maa saaledes antages for utvivlsomt. Det Eneste, som
en nsiegaaende og tvivlende Sammenligning mellem de tyende. Kilder
kunde give Anledning til at formode, er i det Hsieste det, at’ begge
Parter i Overenskomsten, og iscrr Erling, gjerne have villet for- det
forste holde denne noget hemmelig, i det mindste i dens fulde Udstrcek
ning. Om dette har vcrret Tilfcrlde, er Grunden ikke vanskelig at
opdage. Erkebistoppen har frygtet mulig Indsigelse mod det Hele fra
Folkets Side, hvis Overenskomsten fik fuld Offentlighet», for Folke
meningen varsomt var forberedt; og Erling maatte vel fsle ikke alene
Frygt men ogsaa Skamfuldhed ved strar aabenlyst at vedgaa, hvorle
des han, for at sikkre sin Sen Kongedsmmet, havde opoffret dettes
Selvstcrndighed og celdgamle Ret. Noget ganske lignende fandt fra
Erlings Side Sted med Hensyn til Vikens Afstaaelse til Danekongen
for at erholde dennes Hjcelp. Den var ogsaa lcrnge en dyb Hemme
lighed, indtil endelig Erling ved Valdemars paatramgende Fordringer
blev nsdt til at aabenbare den for Vikværing erne, hvis Misnsie den
da ogsaa i hoieste Grad vakte; og den Sag blev kun med Vanstelig
hed udjcevnet saaledes, at Afstaaelsen blev omgaaet derved, at Erling
tog Viken til Len af Kong Valdemar med larlsnavn, medens forov
rigt Forholdene bleve ved det Gamle, og Danekongens Overhsihed
over Viken kun var til i Navnet. Om Erling kan have havt en lig
nende Tanke i Baghaanden med Hensyn til Overenskomsten med Er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
