Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244 Andet Tidsrum.
kebifiop Eystein, nemlig ved gunstig Leilighed at faa den kuldkastet ved
Hjalp af Folkets Stemme, — det er noget, som vist altid bliver unm
ligt at afgjore, stjsut det ikke er uligt Erlings svrige Sluhed og sam
vittighedslsse Statsklsgt. Vist er det imidlertid, at noget aabenbart
Skridt af ham i denne Retning ingensteds med Bestcmthcd antydes’).
Erling trcengte ogsaa i hele sin Levetid alt for meget til Erkebistop
pens Understottelse, til at han skulde have vovet at bryde med denne ;
og hans Sen Kong Magnus var af en altfor aaben og ridderlig Ka
rakter til at have villet i sin myndige Alder indlade sig paa stig Un
derfundighed, der vilde have stjcrndet baade hans eget og hans Faders
Navn ved at stemple dem som Loftebrydere, ja som Menedere imod
Kirken.
Det kan saaledes vcere hoist rimeligt, at baade hiint Brev og Ar
tikelen i Gulathingsloven ere noget yngre end den egentlige
Overeenskomst, om end begge Dele ere fuldkommen egte. Maa
siee tcenker man sig rettest Gangen i det Hele paa selgende Maade:
En Overeenskomst mellem Erling Skakke og Erkebiskop Eystein, alde
les stcmmende med hvad ovenfor er anfort, er bleven affluttet umid
delbar for Kong Magnus Erlingssons Kroning ; men denne Overeens
komst har — som endnu dengang i Norge var det almindeligste —
vcrret affluttet mundtlig i den pavelige Legats, de norsie Biffovpers
og maostee enkelte andre paalidelige Vidners Overvar, i hvis Vid
nesbyrd, ligesom i de fra begge Sider svorne Eder, den havde sin
lovlige Sikkerhed. Forst ester dens Affluttelse er Kroningen fo
regaaet, og Kroningseden, som Erling og tolv Lendermcend med den
umyndige Konge aflagde, har vcrret saaledes indrettet, at ogsaa den
indeholdt en Betryggelse for Overenskomstens Fasthed. Senere —
uvist naar — har Erling benyttet sin Indssydelse i Gulathingslagen,
hvor han havde de mest udbredte Wtforbindclser, til at faa den oven
anfsrte Artikel om Kongens Antagelse vedtagen paa Gulathing og
indfort i Gulathingsbogen; det var den Deel af Overenskomsten,
som var ha m mest magtpaaliggende, og den blev vedtagen med en
Varsomhed i Udtryksmaaden, som paa den ene Side kunde gjsre den
nogenlunde smagelig for Thingmcendene, og paa den anden Side
maaskee tilstede i enkelte Dele en gunstigere Forklaring for Kongedsm
met, end egentlig af Erkebiskopven var paatcrnkt. Erkebifioppen har
atter lcengere hen sundet Kirkens Sag ved den brugte Fremgangs
maade mindre betrygget end snskeligt var, og fordret en skriftlig Er
klcering fra Kongedsmmets Side; og denne fik han ved Kong Mag
nus’s ovenomtalte Brev. Dettes aabenbare forvansiede Datering la-
’) Det eneste siulde muligen vcere i Kong Haakon Sverrersftns Brev, Paa det
Sted, som nedenfor vil blive anfert i Anledningen af Legaten Fidentius.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
