Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
247
Overenskomstens Ulovllghed.
hjemlede Ret, da maatte dette naturligviis tilkjendegives paa Lagthin
gene, og modtoges da med Tak. Vilde Kongedsmmet udstrcekke sin
Ret, da maatte Folkets Samtykke hertil ad samme Vei vindes, ellers
var det lovlss Anmasselse. Vilde en af de tvende Parter bortsijenke
noget af sin lovlige Ret til tredie Mand, da kunde dette ikke heller
stee uden en Forandring i Loven med begges Vidende og Samtykke,
navnligen hvis Gaven gjaldt en Rettighed for Giveren, der i nogen
Maade berorte den anden Parts Stilling.
Nu maatte vel af enhver Upartisk indrommes, at Kongedsm
mets Uafhengighed var noget, som ikke vedkom Kongedommct
selv alene, men ogsaa Folket i Egenstab af frie Undersaatter
(Z>6Angr). Om Kongedsmmet erkjendte en jordisk Magt over sig, kunde
ikke vere Folket ligegyldigt; og en jordisk Magt blev dog altid den
norske Kirke, representeret af Erkebistoppen og hans Lydbistopper, om
disse end fijsd St. Olaf foran sig som den usynlige Overkonge. At
Kongedommet blev taget til Len af St. Olaf d. e. af Nidaros’s
Erkescede, var saaledes en Statshandling, der medfsrte en For
andring i Kongens lovbestemte Stilling i Staten, og maatte
derfor nsdvendig stadfestes af den anden Statsmagt, Folket,
for at vere fuldgyldig efter Landets Lov og Ret. Man kunde saa
meget man vilde siyde sig ind under en hsit hedret Folkehelgens my
stiske himmelske Magt, —Folket, idetmindste dets meer oplyste Ledere,
indsaa dog nok, at en jordisk Magt med det samme sneg sig imellem.
End mere aabenbart og for Folket fatteligt var det, at en gjen
nemgribende Forandring i den ved gammel Overeenskomst mellem Folk
og Kongedsmme fastsatte Kongearvefslge og Kongeantagelse
maatte have Folkets Stadfestelse for at vcere lovgyldig. Ogsaa
med Hensyn til mange af de scerlige Indrommelser, der vare Kirken
gjorte, — navnligen de, som medforte en Forandring i de celdre Chri
stenretters Bestemmelser — da maatte man med^ Grund betvivle deres
Lovgyldighed uden Folkets Samtykke.
Sporgsmaalet bliver nu: hvorvidt tilveiebragtes et saadantFol
kets Samtykke gjennem Lagthingene til de nye Bestemmel
ser? — Hertil tor man vist med Sikkerhed svare, at det aldrig blev
tilveiebragt. De verdslige Lovboger, Christenretterne og den ncermest
paafolgende Historie vidner derimod. Det Eneste, som med Grund
kunde paaberaabes for et saadant Samtykke — og dog blot med Hensyn
til den forandrede Kongearvefolge og Kongeantagelse —,
er den oftere berorte Artikel i Gulathingsloven. Men hvad
denne angaar maa man vel merke sig, at den blot gjelder Gula
things Lagdsmme og ikke indeholder det ringeste Bcviis for, at
et lignende Samtykke er vundet paa Landets ovrige Lagthing. Man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
