Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248 Andet Tidsrum.
*
har tvertimod Grund til at siutte, at dette ikke har sundet Sted, nctop
deraf, at det med Taushcd forbigaas. Var nemlig Sagen samtykket
ogsaa paa de svrigc Lagthing, saa havde man ganske vist ikke undladt
at tilseie i Gulathingsloven en Mring som den: at Bestemmelsen
var vedtagen as Landets Almue paa alle Landets Lagthing" og ikke
blot bencevnt den: en ny Bestemmelse tågen ifelge Kong Magnus’s,
Erkebistop Eysteins, Erling Jarls og alle de viseste Mcrnd i Norge
deres Overlcegning". Thi ved alle de visesteMcend i Norge be
tegnes ikkun ester gammel Talebrug: Kongens naturlige Raad
givere, hans store Naad, nemlig Lendermcrndene, Hirdsty
rerne og vel ogfaa allerede nu Viskopperne; men alle disse havde
blot en raadgivende, ikke lovgivende Myndighed. Desuden viser
det sig klart as den selgende Historie, at Thronderne, som ifelge
gammel Vedtcegt havde paa Drething hen forste Stemme ved Konger
nes Antagelse, og hvis Stemme i saa Henseende paa en Maade
gjaldt for hele den norske Almues, —at de netop holdt fast ved den
gamle Arvefelge, og derfor aldrig vare Magnus Erlingsson ret
tro, men modtoge med aabne Arme den ferste Kongeson as Harald
Haarfagers Mandslinie, der viste sig, og tildemte ham Niget som dets
rette Arving, og det uagtet al den Magt og Indflydelse som Er
kebistop Eystein blandt dem svede.
Man kan saaledes med fuld Sandhed paastaa, at de ved Over
ecnskomsten mellem Erkebistop Eystein og Erling Skakke fattede Be
stemmelser, saalangt fra forud at have Norges Landslov eller senere
det norske Folks Samtykke for sig, — tvertom vare stridende mod den ferste
og aldrig vandt det sidste, idetmindste ikke i fuld Udstrcekning. Men
heri laa netop den store Brest ved det hele Foretagende fra verdsligt
Standpunkt betragtet. Thi Nordmcendene holdt endnu strengt paa
Loven og Lovens Fonner og havde sund Forstand nok til ikke blindt
hen ved et mystisk Gjeglebillede at lade sig fralokke Nettigheder, som
de fra sine Forfcedre havde arvet, som strakte sig op lige til det nor
ske Riges Stiftelse, og paa hvilke deres hele Samfundsorden var byg
get. Vi ville i det Felgende see, at det her omhandlede Foretagende
vist nok fremkaldte en forvirret Vaklen i Folkets Begreber om Konge
demmets, Kirkens og dets egen gjensidige Stilling, — en Vaklen, som
ikke bar de bedste Frugter for den gamle Folkefriheds jcrvne og natur
lige Udvikling; men hvad Overeenskomsten selv angaar, da lykkedes
det blot dens bedre Grundbestanddele i Tidens Leb at gjere sig gjcrl
dende, medens den i sin Heelhed var en glimrende Boble, der brast
ligesaasnart som den var fremblcest.
Erling Skakkes evrige Fcerd som Statsmand og Landsstyrer til
herer udelukkende den verdslige Historie; alligevel kunne vi ikke for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:42 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/1/0258.html
