- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Første Bind /
251

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

251
Birkebenernes Fremtrcrden.
»
Virkencever om Venene istedetfor Sko. Deraf Dgenavnet B i rkebe
ner, som gaves dem af Venderne for Spot, men som siden blev et
Hoedersnavn, hvilket Norges bedste Mcend fandt cerefuldt at boere. I
to Aar fcerdedes de i det Vstlige af Viken, vandt undertiden ved sin
Rafthed nogle Fordele, men kunde dog ikke bringe noget sterre Fore
tagende i Stand. Men om Sommeren 1176 lykkedes det dem at naa
til Sskysten og der skaffe sig Skibe. Nu vovede de et dristigt Skridt,
som vidner om, at de med al den Fremfusenhed og Übetcenksomhed,
der vistnok med Grund tillcegges dem, dog ikke vare übekjendte med
Folkestemningen i Norge. De styrede med sin hele Magt til Thrond
hjem, og kom did saa uventet, at de saa godt som uden Modstand be
mcrgtigede sig Nidaros og fceldede Hovdingen for Kong Magnus’s
Folk. Det viste sig strar, at Magnus’s Kongedomme endnu blandt
Thronderne havde mange Modstandere. Ikke nok med at Eystein paa
Vrething blev tågen til Konge, naturligviis ifolge den gamle Kongearv
og med Tilsidescrttelse af Erlings og Erkebifiop Eysteins Bestemmelse,
— men, hvad tydeligere viser Stemningen der nord i Landet, mange
af de bedste Bondessnner i hele Thrsndelagen sioge sig til Birkebe
nernes Parti og fulgte Epsteins Hoer over Oplandene tilbage til det
sydsstlige Norge. For dette Sinde var dog Birkebenernes Held af
kort Varighed; thi i Begyndelsen af det folgende Aar, 1177, bleve de
i et Slag paa Re i Ncerheden af Tunsberg, ffjsnt mandsterkere, over
vundne af Kong Magnus selv. Deres Konge Eystein blev droebt af en
Bonde, hos hvem han paa Flugten ssgte Skjul, og Flokken blev saa
godt som ganste adsvlittet.
Denne Seier syntes for Kong Magnus og hans Parti at vcere
af den hoieste Vigtighed. Thi baade var en farlig og dristig Fiende
stok opreven, og, som det lod, tilintetgjort, — og derhos var dette ud
rettet under den unge Kong Magnus’s egen Anforsel, uden at hans
Fader, som hidtil altid havde vceret den handlende, havde voeret til
stede eller i Ncerheden. Dette vakte naturligviis Folkets Tillid til den
forhen uprovede Konge, og en hoi Mening om hans personlige Tap
perhed og Dygtighed. Den Venscelhed, Magnus allerede forud ved
sit blide indtagende Vasen havde vundet, blev herved bestyrket.
«4.
Sverrer Sissurdssvns Optrwden. HanK Grundswtninger med Hensyn til Konge
dommets Forhold til Kirken.
Birkebenernes Flok var dog ikke ganske tilintetgjort. Dens, rig
tignok yderst ringe, Levninger samlede sig igjen i Skovbygderne paa
Sveriges Grcendse, og Kong Eysteins Fald gav Pladsen for en ny Hov

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/1/0261.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free