Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252 Andet Tldsrum.
ding, hvem det var bestikket snart at sprede en uventet Glands over
det for odelagt anseede Parti.
Denne npe Hovding var den beromte Sve r rer. Over hans
Fodsel og Ungdomsliv hviler en Dunkelhed, som vel aldrig fuldkom
men lader sig sprede. Han kaldte sig Son af Kong Sigurd
Mund. Mange af hans Samtidige og meer end Een af den fol
gende Tids Historiegrandstere have betvivlet Sandheden af dette Ud
sagn, og anseet ham for en klog, dpgtig, af Lykken begunstiget Usur
pator ’). Fuldgyldige Beviser for eller mod hans Paastand kunde
neppe hans Samtid fremlcegge, og end mindre vil det vistnok lykkes
Eftertiden. At drofte denne Sag noiere horer dog ikke til det os fo
religgende Emne. Det vcere mig blot tilladt her at yttre som min
personlige Mening: at langt mere synes at tale for end imod hans
Paastands Sandhed.
Sverre r stal vcere fsdt 1131, og i sit ste Aar af sin Moder
Gunhild og sin Stiffader Un as vcere fert over til Fcrrserne, hvor
den sidste havde en Broder Roe, som senere blev Vernes Biskop.
Hvem der var hans rette Fader — heder det — blev holdet hemme
ligt, i Begyndelsen uvist af hvilken Grund, senere vel for at und
drage ham Erling Skakkes Efterstrcebelser; og han gik for at vcere
Unas’s Son. Hvad der maa ansees sikkert er, at han paa Biskop
Noes Foranstaltning sik en geistlig Opdragelse, og allerede havde gjen
nemgaaet de lavere Grader og var viet til Prest, da han i sit 24de
Aar af sin Moder fik Oplysning om sin virkelige Fader. Han drog
nu i 1176 til Norge for at udspeide, hvad Fremtids Udsigter der kunde
vcere for ham. Til Fremgangen af Birkebenernes Reisning satte han
ingen Lid og vilde derfor ikke staa sig til dem. For Erkebiskop Eystein,
til hvem Biskop Noe havde raadet ham at henvende sig, vovede han
ikke at aabenbare sin Hemmelighet», da han horte, hvor fast Venftabet
mellem ham og Kong Magnus var knyttet. Af Erling og Magnus
selv kunde han naturligviis ingen Anerkjendelse vente af sin Ret. Han
fandt i Forholdene, som de dcngang vare i Norge, og hvilke han noie
eftersporede, ingen Opmuntring, ligesaalidt som i Erlings og Kong
Magnus’s Sindsstemning, hvilken han under en personlig Ncermelse
grandstede uden at verre kjendt af dem. Han drog derfor, med Op
givelse af alle Forhaabninger om at vinde sin Ret, til sin Soster Ce
cilia i Vermeland, der modtog ham som sin Broder.
Netop ved den Tid faldt Kong Eystcin Meyla paa Ne, og Vir
kebenernes Parti var berovet sin Hovding. Et Rygte havde udbredt
sig i Norge om hvo Sverrer var, og man vidste hvor han var at
’) Werlauffs XVIll: „»,«»> pntui lelix, viilulilnls cl viliiz lrlzv«
iNB!jfNls."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
