Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256 Andet Tidsrum.
melig Ret, til den Christendommens Lcere, at al Dvrighed er af
Gud, hvilken anvendt paa den hsieste verdslige Vvrighed, Kongedsm
met, opstillede dette som en Gave af Gud, og Ihendehaveren som
Konge af Guds Naade. Pavedsmmet vilde fortolke dette som
eenstydende med: Konge af Kirkens eller Pavens Naade og
vilde see dette betegnet i Kongens Salving og Kroning, ved hvilken
kirkelige Handling, udfort af Kirkens Forstandere, den guddommelige
Bemyndigelse fsrst meddeeltes Kongen gjennem Kirken af dennes frie
Villie. Men herimod gjorde Kongerne den kraftigste Indsigelse, idet de
paastode at have sin Kong emyndighed umiddelbart af Gud og ikke
igjennem Kirken og dens Forstandere paa Guds Vegne;
hvad enten saa Kongen var Konge ifslge lovligt Valg eller Arveret,
var altsaa den guddommelige Bemyndigelse strar tilstede, og Salvingen
og Kroningen kom kun til som en symbolsk Handling, hvorved Kirken
fremstillede og tydeliggjorde hiin allerede givne guddommelige Bemyn
digelse for Almeenhedens Vine, og som Kirken folgelig i Grunden ikke
kunde negte at udfore, naar Kongen paa lovlig Maade havde erhver
vet sit Kongedsmme. I Norge havde man for Magnus Erlingssons
Kroning intet Begreb om en guddommelig Oprindelse af Konge
dsmmet. Man saa dettes Oprindclse ikkun i en gammel allerede under
Hedendommen afstuttet Overeenskomst mellem Folket paa den
ene Side og Harald Haarfagers 3Et paa den anden. I
Magnus fik man fsrst en Konge af Guds Naade, men i den Be
tydning som Pavedsmmet og Hierarchiets Tilhcengere vilde have Ud
trykket fortolket: af Kirkens eller St. Olafs Naade. Sverrer
forkastede aldeles et saadant" Kongedsmme. Dog vilde han paa den an
den Side ikke vende tilbage til Nordmcendenes gamle Anskuelse afKon
gedsmmet som oprundet af en blot og bar re tslig Overeens
komst. Kongedsmmets guddommelige Ret vilde han ikke flippe ;
men han ovstillede imod den hierarchiske Anskuelse heraf, som Erke
biskop Ey stein havde gjort gjoeldende, den ovenomtalte kongelige An
skuelse — om jeg saa maa kalde den —, som allerede var paa god
Vei til at skaffe sig almindelig Indgang i de europceiske Rigers Statsret.
Vi kunne danne os et klart Begreb om den Anskuelse, Sverrer i
ovenncevnte Henseende opstillede, af tre Kilder: af de flere Taler,
som i Sverrers Saga forekomme, hvilke upaatvivlelig paa det ncrr
meste ere ordret optegnede som de sisde af Sverrers Mund; — af
et Stridsskrift om Kirkens Forhold til Staten, som er
forfattet i Sverrers Regjeringstid, fuldkommen i hans Aand, og ganske vist
efter hans umiddelbare Tilsagn; — og endelig iscer af Kongespeilet,
dette mcerkelige Skrift, der skjemt det ikke, som Enkelte have troet, kan
vcere forfattet af Sverrer selv, dog sicnsynligen er fra hans Tid,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
