Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sverrers Anskuelse af Kongedømmets og Kirkens indbyrdes Forhold. «57
strevet af en af hans Tilhengere, og i alt, hvad augaar Kongedom
met og Kirken, stettet til hans Meninger. Ifslge disse Kilder tsr
man udhceve som Svcrrers Anstuelse i Hovedsagen Folgende:
Gud har umiddelbart indstiftet tyende Mpndighedcr her paa Jor
den: den kongelige og den biskoppelige, ellerKongedommet
og Kirken. Hver har sit af Gud givue Omraade: Kongedommet
omfatter alle verdslige Ting, Kirken alle a åndelige. Den ene
af disse Mpndighedcr kan ikke gaa md paa den andens Enemerker,
uden at Gud, af hvem de hver iscer ere indstiftede, derved fortsrnes.
Thi begges Omraade er Guds Eiendom, og Vistoppen ligesaavel som
Kongen ikkun jordisk Bestyrer af hvad der tilhsrer Gud alene. Baade
Konge og Biskop ere derimod, som Guds hinanden sideordnede Tjenere,
skyldige at nnderstotte hinanden gjensidige» i deres guddommelige Embeder.
Kongedsmmet er et Billede af selve den guddommelige Hoihed, og
Kongen af Gud bestikket i det hoieste Dommerscede paa Jorden. Hver
Konge, som bcerer fuld kongelig Verdighed, kaldes med Nette Her
rens Salvede; og Christus, medens han var paa Jorden, gav
Eremplet paa hvorledes man bor ere og lyde Kongen, idet han baade
selv betalte Kongedsmmet Skat og bod St. Peter, som han dog satte
til den prestelige Verdigheds Hoved, at betale den. Idet man hedrer
Kongen for det Navns Skpld, som han har af Gud, hedrer man Gud
selv, og den som ikke berer LErefrpgt for Kongens Hsihed, han frpg
ter ikke Gud. Gud selv har givet Kongen i Hcende sit starve Sverd
til al Slags legemlig Revselse. Det bider altid såart, endogsaa naar
dermed hugges uretteligen; dog har Kongen for Brugen at gjore
Gud alene Negnstab, men et strengt Regnstab, der gjelder evig For
dommelse. Med samme Sverd har Kongen ogsaa at verne om Kir
ken, hvis Vistoppen ei fuldkommen seer sig istand dertil. Thißistop
pen har vistnok ogsaa af Gud erholdt et Nevselsens Sverd; men det
er kun et Ordets Sverd, der hviler i Munden og ikke i Haanden, med
hvilket han blot kan negte den, der vanerer Kirken, den aandelige Fode,
forn denne meddeler (d. e. ercommunicere ham), og hvilket, hvor såart
det end bider — saarere end Kongens, — naar dermed retferdigen
hugges, dog aldeles ikke bider, hvis det bruges uretteligen, men tvert
imod da hugger den selv til Meen, som svinger det ’).
Man indseer let, at denne Lere, idet den stiller K o n g e d o m m e og
Kirke som sideordnede Indstiftelser af Gud, alligevel, paa en ingen
lunde utydelig Maade, stiller Kirken i dens Fremtreden paa
Jorden under Kongedommet og indstjerver Bistopperne i jor
diske Forhold den samme Lpdighed mod deres Konge, som enhver
anden Undersaat skylder ham; — at den legger en übegrendset
!) Kgsp. c. 44 og 45, jftt. m. c. 69 og 70.
Kcyser, Den norste Kirkes Historie. I-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
