Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262 Andet Tidsrum.
demme. De angaa Negler for Thingstikkene paa Frostathinget, Ind
sijerpclse af Thingfteden, Overholdelse afßo, Net og Orden i Nigets
Indre, samt Straffe for Overtredelsen heraf og for Brud paa fceldet
Dom og given Tryghed ’). Her sees Erkebiskop Epstein paa en saare
hederlig Maade at have laant Kongcdemmct og Erling Skakkes Lands
ftyrelse en hjelpsom Haand.
Nermere Eysteins geistlige Kald ligger imidlertid hans Virksom
hcd forChristenrettens Ordning og Fuldstendiggjsrelse,
stjsnt vistnok heri hans hierarchiste Aand nsdvendig maatte fremlyse.
Epstein sammensatte og fik Thrsnderne til at vedtage en ny Christen
ret, som det rimeligviis har vceret hans Mening med Tiden at faa
indfert i hele sin Kirkeprovins. Vi have ikke denne Christenret levnet
aldeles saadan som den udgik fra Eysteins Haand; men der er al
Grund til at tro, at dens vesentlige Indhold er bevaret i den Chri
stenret, som findes i den endnu tilvcerende celdre Frostathings
lov"). Man maa af de Forhandlinger mellem Kong Sverrer og
Eysteins Eftermand, som senere stulle omtales, slutte, at Eysteins Chri
stenret har, om end i det Vesentlige bygget paa den celdre af den
hellige Olaf, indeholdt mange Forandringer og nye Bestemmelser til
Biskoppens og Geistlighcdens Fordeel. Det var jo vistnok ogsaa en
Selvfslge, at Eystein maatte strebe at fore de Serrettigheder, som
Erling Skakke og Magnus Erlingsssn havde tilsagt Kirken, i Brug
og Sedvane, ved at faa dem optagne eller gjorte gjeldende i Christen
retten. Den ovennevnte Frostathingslovens Christenret er vel, sam
menlignet med den eldre Gulathingslovs og den eldre vikfke, gunsti
gere for Geistligheden end disse, og man merker vistnok i enkelte Ar
tikler en mere hierarchisk Aand; men man maa alligevel i denne Hen
seende finde den meget maadeholden og maadeholdnere, end den af
Eystein kunde ventes. Da man derhos savner Bestemmelser, som Ey
steins synes at maatte have indeholdt, saa er det rimeligt, at den nu
tilverende er en i enkelte Dele omarbeidet og tillempet Udgave af
hiin, fra den tidligere Halvdeel af det I3de Aarhundrede, hvori det
ved sin hierarchiste Retning mest stedende er blevet bortstaaret. Ey
steins Christenret findes, hvor den omtales, benevnt Guldfjeder
(^ulllioSl’) 3), et Navn, som egentlig synes at have veret tillagt selve
Haand skrift et, hvori den fremlagdes, eller muligen en heel Fro
stathings-Lovbog, som Eystein har ladet afstrive, og hvori hans Chri
stenret var indfert i den gamles Sted tilligemed de evrige Forandrin
ger i Frostathingsloven, som Eystein havde faaet udvirket. Denne
Lovbog, hvilken Udstrekning den nu end maa have havt, modsettes
’) N. g. L. I. 128 jfr. 182. 183 og 19. «) N. g. L. I. 129—156.
’) Sv. S. c. 117.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
