Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
263
Erkeblsiop Gysteins geistlige Vlrksomhed.
/
den celdre Lovbog, der kaldes Graagaas (Z-m^g), hvilken var for
anstaltet ssreven af Kong Magnus den Gode. Muligen ligger i denne
Modscetning mellem tv ende Ha and skrifter a f Loven, — eller
Lovboger i den mest indsircenkede Betydning, — Anledningen til
de tyende besynderlige Navne. Graagaasen har vceret en allerede
gammel og dertil simpelt skreven og uanselig Vog, Eysteins Guld
fjeder derimod en Bog, der var ny, skreven med storre Kunst og
navnligen prydet med Farver og Forgyldinger ; den sidste stjelnede
sig fra den forste som en Fugl med guldfkinnende Fjedre fra en uan
selig msrkfarvet Vildgaas. Eysteins Virksomhed for at ordne Frosta
thingslovens Christenret paa en til Tidens og Hierarchiets Fordringer
svarende Maade er saalcdes utvivlsom, skjent man ei lcenger er i Stand
til at paapege Enkelthederne ved denne Ordning.
En af Grundene til Eysteins Strceben for Udvidelse af Erkesce
dets Indtcrgter, var, som allerede ovenfor berort, hans Vnste, at lade
den norske Metropolitanverdighed fremtrcede i en foroget ydre Glands.
Hertil horte naturligviis, at Kathedral- eller Metropolitan-Kirken var
en stor og pragtfuld Bygning. Eystein maa have sundet, at den
gamle Chr ist- eller Trinitatis-Kirke fra Olaf Kyrres Tid ikke
ganske svarede til denne Fordring, at den derfor maatte udvides og
forskjsnnes. Hermed synes han at have sysselsat sig gjennem en stor
Dccl af sin Embedstid. For at skaffe den nye, udvidede Kirke bedre
Rum lod hannedtage den tcetved liggende Marie-Kirke, som Kong
Harald Haardraade havde bygget ’), og lod den stytte over paa den
anden Side af Nidelven og reise igjen som Kirke for Elgesceter
Kloster, hvilket han selv havde oprettet sor regulcere Kanniker af
St. Augustins Orden Af Eysteins Tilbygmnger til den celdre
Christkirke og hans Eftermcends Fortsettelser af det af ham paabe
gyndte Verk fremstod ved Midten af det folgende Aarhundrede den
store og pragtfulde Bygning, hvis Ruiner man endnu i Throndhjems
Domkirke beundrer.
Med Hensyn til Eysteins egentlige Mctropolitanvirksomhed kom
det naturligviis ikke lidet an paa den Medvirkning, som hans Lydbi
stopper ydede ham. Men disse kjende vi desvcerre for selve Norges
Vedkommende ikke stort meer end af Navn. — I Vergen vårede
den forncevnte Paals Vistovsdomme ligefra 1156 og til 1194.
Hvorlcenge han har havt Nikolaus P etersson til Modbiffop
vides ikke. To for hans Kirke mcerkelige Vegivenheder indtraf i hans
Embedstid, i hvilke han utvivlsomt har vceret Hovedmanden: Kathe
dralkirken, den store Christkirke, i Vergen blev fuldendt, rimeligviis for
’) Se vvenfor S. 136. 2) Sn. Har. Haard. S. c. 39; I^nm. 8. VI. 267;
c. 36; jfr. Munch 111. 38. ’) Se ovenfor S. 230.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
