Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
271
Criks Valg til Grkebissop.
Sverrers fsrste Skridt med Hensyn til Kirkens Anliggender ester
Erkebiskop Epsteins Dsd, da det nemlig gjaldt om at bestemme den
nes Eftermand, bcerer Prceget af Maadehold. Nidaros’s Erkestol
burde nu vel ifolge de canoniske Regler bescettes ved frit Valg af de
ved Metropolitankirken ansatte Chorsbrsdre. Dette stede imidlertid
ikke, og deres Kapitel synes ikke engang at have fremsat nogen bestemt
Paastand i denne Henseende, — et Beviis paa hvor lidet anerkjendt
endnu Kapitlernes Valgret i Virkeligheden var, og hvor lidet de endnu
selv felte sin Stillings Vigtighed. Paa den anden Side spnes heller
ikke Kong Sverrer at have trostet sig til ganske paa egen Haand og
af egen Magtfuldkommenhed at bestikke en ny Erkebiskop. Han valgte
imidlertid en Fremgangsmaade, som baade i sig selv var fornuftig og
rimeligviis tildeels har stemmet med den gamle Sedvane ved Bistop
pers Ansettelse i Norge. Han lod Landets Vistopper og andre Hov
dinger samle sig til et Mode i Bergen om Sommeren 1188, altsaa
samme Aar som Epstein var dod i Januar, og paa dette Mode, ved
hvilket han selv var nerverende, lod han Valget af en np Erkebiskop
komme under Overlegning.
Den som ncermest kom paa Tale var Erik I v ars son,
Visko.p a f Stavanger. Denne havde Erkebiskop Eystein an
befalet til sin Eftermand, iser vel fordi han i ham fporede Em
net til en djerv Hierarchiets Forsvarer. Kongen derimod var
ikke for Eriks Valg. Grunden hertil kunde netop vere den samme,
som rimcligviis gav ham Epsteins Anbefaling, nemlig hans hierarchiste
Sindelag; desuden havde Erik, hvilket vi allerede tidligere have be
rort, som Biskop i Stavanger vist sig at vare en ivrig Tilhenger af
Kong Magnus Erlingsson Imidlertid findes ikke Sverrer at have
paaberaabt sig nogen af disse Omstendigheder mod Eriks Valg ; der
imod anfsrte han Eriks Rundhnandethed eller Vdselhed, der gjorde
ham, ester Kongens Mening, uskikket til at bestyre Kirkens Gods.
Men hertil indvendtes af Mange, at man just trengte til en Erkebi
skop, som vidste at bruge Erkestolens Gods, hvilket desuden var saa
meget, at det neppe vilde komme til at storte, —et merkeligt Vidnes
byrd om Erkescedets glimrende Opsving under Eysteins Styrelse. Sver
rer gav efter; Erik blev valgt til Erkebiskop og forlod endnu samme
Sommer Landet for at soge sin Stadfestelse i Rom Han modtog
den tilligemed Pallium af den daverende Pave Clemens 111 (1187—1191).
Han vendte fsrst tilbage til Norge den fslgende Sommer 1189 og be
gav sig til Nidaros til sin Stol, hvor han — som der siges — blev
vel modtagen af Chorsbrodrene
Erkebiskop Erik viser sig strar at have udviklet en ikke ringe geist-
’) Sy. S. c. 58. 2) Sy. S. c. INB. -) Sy. S. c. It2,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
