Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272 Nndet Tidsnun,
lig Virksomhed, ter dog i Bcgpndelsen neppe i nogen vcesentlig Grad
stedte an mod Kongedemmet, og heller ikke sindes at have afstedkom
met nogen Uvillie imellem ham og Kongen. Denne Virksomhed var
nemlig iscer rettet paa Sedernes Forbedring ikke mindre hos Geist
lighedenend hosLcegfolket; og heri kunde Kong Sverrer neppe an
det end samstemme med ham, da Kongen selv levende maatte have fslt, hvor
heieligen Folkets Seder vare komne i Forfald under de indvortes Krige..
Til det forste Viemed sigtede Erkebifioppens Forbud mod at
Geistlige bare Vaaben eller gik i Krig, — et Forbud, som stottedcs
ved en Pavebulle as 28de Januar 1189 ’), hvilken han udentvivl har
modtaget under sit Ophold i Rom. Dette var ganske i Christendom
mens Aand og vist nok fuldkommen stemmende med Kongens Anstuel
ser. Forbudet var sikkerligen ogsaa paa Grund as Tid og Omstcen
digheder fornodent, da der er al Rimelighed for, at de forudgaaende
indre Uroligheder altfor meget havde lokket mange norste Geistlige md
paa en for deres Stand upassende krigerfl Leveviis, uagtet en saadan in
genlunde fandt Stotte i Landets Love, hvilke som forhen viist, fritoge
Prester for Leding. Erkebifioppen indstjcerpede Forbudet ogsaa for
Islands Vedkommende i en Skrivelse til Biskopperne Brand af Hole
og Thorlak af Skaalholt — ligeledcs med god Grund, da Island
paa denne Tid var ligesaa plaget som Norge af indre voldsomme
Uroligheder mellem de stridbare, crrgjernge Hsvdinger, og mange
Prester ei undsaa sig for deri at tåge Dccl med vabnet Haand, om
end Bifiopperne selv udmcerkede sig ved en fredelig og christelig Fcerd.
Eriks Strceben gik i det Hele, ligesom hans Formands, ud paa at
bortdrage Geistligheden fra en for deres Stand og Stilling upassende
Indblanding i verdslige Anliggender. Derfor indstjcerpede han iet
andet Brev (af 1190 eller 1191) til Islands Biskopper, Hovdingerog
Almue, hvad Erkebiskop Epstein allerede havde udtalt, at Prester ikke
uden i enkelte hsist nodvendige Tilfcelde maatte paatage sig for Andre
Udfsrelsen af verdslige Netssager; ja han forbed endogsaa ndtrykke
ligen det Forhold, som ligefra Christendommens Indforelse havde vce
ret ganske almindeligt paa Island, at Goderne eller Heredsforstan
derne tillige vare Prester, og saaledes paa een Gang baade vare verds
lige Netsbestyrere og bessrgede Kirketjenesten. For Fremtiden — bod
han — skulde Vistovperne paa Island ikke vie nogen til Prest, som be
sad Godord, med mindre han opgav dette til den ncermest berettigede
Med Hensyn til Lceg folkets Seder, da strcebte Erkebiskop Erik
iscer at indkrcenke den overhaandtagende Lesagtighed og de jcevnlige
Brud paa Egtestabets Hellighed endog ved Forbindelser inden for-
’) Norss Diplcmatarium 11. 1; Dipl. Arn. M. 11. li. -) F^n Joh. I.
244-248. 3) Finn I. I. 253-255.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
