Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274 Andet Tidsrum.
af de aldre Gulathings- og Frostathings-Christenretter, den sidste ri
meligviis i Erkebistop Eysteins Bearbeidelse i Guldfjceder, dog udentvivl
noget mildnet til Kongedommets Fordcel —, har vceret et Hastverks
arbeids som hverken har sundet Kongens eller Biskoppernes fuldkomne
Bifald, og derfor ikke er bleven ophsiet til virkelig Lov ’). Hvad nu
de her opstillede Bansgjerninger angaar, da maa man ikke be
tragte disse som de eneste Handlinger, der droge Kirkens Van ester
sig; thi allerede de aldste Christenretter, om de end ikke udtrykkelig
ncevne Bannet, opstille dog Forbrpdelser, der medfsre en Udelukkelse
af Landskirken, en Henvisning til hedenst Land. Man maa derimod
betragte dem som Forbrydelser, der tidligere belagdes med den verds
lige Lovs almindelige Straffe eller Boder, og derhos maaftee tildeels
for Kirkens Vedkommende med en ringere Kirkebod, men som nu paa
Grund af den om sig gribende Lovlsshed og Usedelighed ansaas baade
af Kongedomme og Kirke at burde straffes paa en, ogsaa i moralsk
Henseende, mere afstrcrkkcnde Maade. Forresten var Bestemmelsen om
Vansgjerninger udstedt for hele det norske Rige. Den sendtes afEr
kebifloppen ogsaa over til Island med Paalcrg til Bistopperne der
at see den efterkommet -).
I disse offentlige Forhandlinger spores ingen Misstemning mellcm
Kongen og Erkedistovpen. En saadan ulmede imidlertid ligefuldt al
lerede dengang under^det fredlige lidre, og den brsd ud i aabenbare
Strid, fer man ffnlde vente det, og med en Voldsomhed, hvortil man
i Norge ikke fsr havde seet Mage. Vi stulle forst fremstille dette Ud
brud saaledes som Sverrers Saga fortceller det.
Strar da Erkebistop Erik var kommen til sit Scrde i Nidaros,
prcedikede han i Christkirkens Chor og brugte mange haarde Ord mod
Birkebenerne. Flere af disse fandt sig stodte herved og lagde Erkebi
floppen for Had. Snart reiste sig ogsaa Tvisteemner mellem ham og
selve Kongen. Endnu stode de i Erkebiskop Epsteins Tid fattede Be
stemmelser ved Magt om Bodernes Beregning i Christenretten inden
Nidaros’s Bistopsdomme ester solvvurderet Vre, hvorved de Erkebi
floppen tilfaldende Boder fordobbledes, uden at de Kongen ifslge den
verdslige Lov tilkommende Boder i samme Mon vare forsgede.
Svcrrer forlangte nu af Erkebisioppen, at han skulde vende tilbagc
’) Hvordan det egentlige Forhold er med den saakaldte Sverrers Ehristenret, er
Me let at udfinde. At der i den findes enkelte Bestemmelser fcelles med Frosta
things-Christenretten, hvilke ere yngre end Sverrers Tid, forekommer mig ind
lysende, f. G. Bestemmelserne om Åtterens Sakramente. Dette forhindrer
imidlertid ikke, at Loven jo i sine Hovedbestanddele kan verre fammensat i
Sverrers Dage og som et Udkast fremlagt paa Msdet i 1190. Senere Til
lcrg kunne i den vcrre gjorte ligesom i Frostathings-Christenretten, og i en
saadan forsget Form er den bleven os levnet. If^ F^n Joh. l. 254.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
