Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tvist mellem Kongen og Grfebisioppen. 275
igjen til den gamle Veregningsmaade, da den nye i Grunden var en
Looloshed, som Erling Skakke i sin Tid havde tilladt af blot cgennyt
tige Grunde, for derved at kjobe Erkebiskoppens Underststtelse for sin
Sons Kongedomme, og som det var lykkets Erkebiskop Eystein ved sin
Magt og Anseelse at drive igjennem hos Bonderne. Men vilde ikke
Erkebistoppen gaa md herpaa, saa maatte han tillade Kongen at for
sge sin Net i samme Maal, og Erkebistoppcn maatte da paatage sig
Ansvaret baade for Gud og Folket. Erkebistoppen negtede reent ud
at opfplde Kongens Forlangende baade i den ene og den anden Hen
seende. Guds Net — sagde han — burde stedse vore og aldrig
minke. Men Kongen havde den Ret og den Lov, som han selv havde
besvoret, med den deri for Kongen fastsatte Beregningsmaade af de
ham tilkommende Boder; og vilde han ikke overholde den, da fik han
selv bcere Ansvaret for sit Edbrud baade for Gud og Mennester ’).
Til dette vigtige Tvistepunkt kom snart et andet. Det var gam
mel Lov og Sedvane, at Kongen og Bsnderne kunde lade bygge
Kirker paa egen Kostning paa sine Gaarde, og at de i dette Tilfcelde
raadede for disse Kirker og satte Prester til dem (ovede fuld jus pn
tronhus). Nu derimod tog Erkebistoppen enhver Kirke, saasnart som
den var indviet, under sin Raadighed, og gjorde dette med alle Kirker,
i hvilke han tittod Gudstjeneste. Kongen fordrede, at Lovens Bestem
melser skulde heri overholdes, men Erkebisioppen negtede det.
Endelig tillod Erkebistoppen sig at have et langt stsrre Folge paa
sine Embedsreistr, end fastsat var i den gamle Frostathingslovs Chri
stenret, og overhovedet at holde langt mere Folk, endog bevcrbnet Folk,
end Kongen vilde taale.
I disse Tvistigheder henfijod Kongen altid sin Sag til Landslo
vene, som den hellige Olaf havde fastsat dem, og til Thrsndernes
Lovbog, den saakaldte Graagaas, hvilken Kong Magnus den Gode
havde ladet skrive. Erkebiffoppen derimod fremlagde den Lovbog, som
kaldtes Guldfjcrd er, og som Erkebiskop Eystein havde ladet skrive, og
paaberaabte sig derhos den eanoniske Net (den romerske Gudslov)
samt Pavens Vuller.
Sverrer tog Sagen alvorligen fat under sit Ophold i Thrond
hjem 1191, rimeligviis paa Frostathinget, som holdtes ved Midsom
merstid. Han heftede sig fortrinsviis ved Punktet angaaende Erkebi
stovpens Folge, og lod paa Thinget Lovbogen oploese, hvori det stod,
at Erkebistoppen paa sine Embedsreistr, skulde have med sig 30 Mcend
og 12 Skjolde, alle hvide, hvilket vel vil sige : af de 30 Mcrnd kun 12
bevcebnede, og disse med hvide Skjolde (Fredsstjolde) for at antyde,
at de trods deres Vevcebning dog ikke egentlig vare Krigsmcend, hvis
l) Sv. S. c, tl2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
