Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276 Andet Tidsrum.
Mcerke, naar de vare i Kongens Tjeneste, var rsdeSkjolde. Kongen
forlangte Loven opfyldt i dette Stykke. Erkebistoppen — sagde han —
behsvede ikke at holde Hird eller Hcrrmcend eller fuldrustet Krigsstib.
Han gik nu saavidt udenfor Lovens Bydende, at han for med en ty
vebcenket Snekke besat med 90 eller flere fuldvcebnede Mcend, — det
Kongen og Birkebenerne selv ved et Par Leiligheder havde faaet fsle,
da de havde havt med Erkebiskop Eysteins Skib og dets Befatning at
gjore. Det syntes ham meer kirkeligt, at Erkebiskoppen ikke holdt no
gen Hird, da dog Ingen evede Ufred paa ham eller hans Scede, —
men heller anvendte, hvad der paa det vcebnede Folge bortsdsledes, til
Steenhugmng og Steenarbeide for Domkirken, hvortil det i Grunden
var bestemt. — Hertil svarcde Erkebistoppen, at Paven havde sat ham
til Forstander for Nidaros’s Kirke og dens Gods; derfor maatte han
vel raade for dette, der ene tilhorte Gnd og Helgenerne. Det var
Sandhed, at flere brave Mcrnd, nu da Faa fik sidde hjemme i Ro,
syntes bedre om at vcere hos Erkebistoppen i Fred, end hos Kongen i
Ufred og Misgjerninger. Havde hans Mcend Vaaben og gode Klce
der, da vare de komne til dette paa en cerlig Maade, og de fore frem
med Fred hvor de kom. Det vilde synes underligt at hore i fremmede
Lande, at Erkebistoppen ikke skulde frit raade for, hvem han gav Mad
eller Klceder, medens Kongens Sysselmcend, Folk, som Sverrer havde
hcevet fra Betlerstaven, skulde have saa stort Folge som de vilde, og
lcegge sig ind paa Bonderne og ulovligen aftvinge dem baade Mad
og Vl — Tak til, at de ikke fraranede dem mere. — Kongen blev
imidlertid staaende paa Sit, krcevede Loven opfyldt og fordrede, at Ven
derne skulde dsmme efter Landsloven, hvor mange Huskarle Erkebi
sioppen skulde have. Dette steede; og nu bestemte Kongen fem Dages
Frist for dem, der vare fiere hos Erkebistoppen end Lovbogen udsagde,
— at de skulde fratrcede hans Tjeneste, ellers skulde de vcere fredlsse
og have Gods og Liv forbrudt. Da Erkebiskoppen saa, at Kongen
tog Sagen med siig Alvor, forlod han i Skynding Nidaros med alle
sine Mcend og alt det Gods, de kunde faa med sig, drog fsrst til
Bergen og derfra til Danmark, hvor han fandt en venlig Modtagelse
hos Erkebiskop Absalon af Lund ’).
Denne Fremstilling af Sagen maa egentlig ansees for at vcere
udgangen fra Kong Sverrer og hans Tilhcengere. Noget forskjellig er
den, som Erkebiskop Erik fra Danmark af lod tilstille Paven. Da
Erkebistoppen — heder det her — efterat have modtaget Pallium af
Paven, var kommen tilbage til Norge 2), lod Kong Sverrer, der havde
i) Sv. S. c. 117. a) Anno piNlei-ilo, pallio a vnslr» s»nclit»te sus-
cepto, cum fuissemus in teiiam nostram regressi" dette anno præterito"
oversetter Munch: ifjor", og siutter, at Griks Aftelse fra Norge og Skri-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
