Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286 Andet TidSrum,
tykke eller Forslag til alle kongelige Kapeller og alle andre Kirker og
Kapeller i sin Provins, ifolge de tidligere Kongers Opgivelse af deres
Patronatsret. — 4) I Valget af Bistopper og Abbeder i hans Pro
vins, stal hverken Kongen eller nogen verdslig Hovding blande sig,
eller deres Samtykke udfordres. — 5) Ingen Geistlige stulle vcere
forpligtede til at drage i Leding eller udrede Leding, undtagen de have
kongelige Forleninger. — 6) Erkestolens Ret til en vis aarlig Korn
udfsrsel til Island stadfestes. — 7) Pilegrimer til St. Olaf stulle til
enhver Tid nyde sikker Fred. — 8) Geistlige maa ikke i Sager, hvor
den canoniste Ret forbyder saadant, underkaste sig verdslig Domstol. —
9) Ingen indviet Kirke maa nedlegges eller flyttes uden vedkommende
Biskops Tilladelse. — 10) Ingen Konge eller Fyrste maa, uden Bi
sioppernes Samtykke og de viseste Mcends Naad, forandre Landets
vedtagne og skrevne Love, eller de deri bestemte Bsder til Kirkernes
og Geistlighedens Skade, ikke heller maa han af nogen Biskop eller
Abbed, som ikke har kongelige Forleninger (re^lil,), fordre, enten for
eller efter deres Indvielse, nogen Trostabsed. — 11) I Tiendens
Udredelse stulle Kongerne med Hensyn til sine Jorder og Gaarde folge
de almindelige canoniste Bestemmelser. — 12) Erkebistoppen stal have
Ret til at kjobe Falke. — 13) Ingen maa paa nogen Maade foru
rette Nidaros’s Kirke, eller borttage, forholde, indstrcenke eller betynge
dens Ejendomme, men Alt stal bevares dem til Brug og Nytte, til
hvis Bestyrelse og Underhold det er sijcenket. — Hvis — heder det
derpaa til Slutning — for Fremtiden nogen Geistlig eller Verdslig,
der kjender denne pavelige Bestemmelse, vover at handle mod den, og
gjentagende paamindet ikke opretter sin Vrsde ved en passende Fyldest
gjsrelse, saa stal han vcere berovet sin Magt og sin Verdighed, vide
sig skyldig for Guds Domstol, beroves Gjenlsscrcns hellige Legeme
og Blod og vcere underkastet den guddommelige Straf i den yderste
Dom ’).
Idet denne Bulle samlet fremstiller den norske Metropolitankirkes
og Erkebiskops Friheder og Rettigheder, saaledes som Paven god
kjendte og stadfcestcde dem, afgjsr den med det samme i pavelig Magt
fuldkommenhed de forhaandenvcerende Tvistepunkter mellem Kongen og
Erkebistoppen til den sidstes Fordeel, samt felder Bans Straf paa den
Overhorige. Bullen maatte for Vieblikket vcere af den hoieste Vig
tighed, da den indeholdt en Dom af en kirkelig Myndighed, som
Sverrer ikke vovede at benegte eller unddrage sig; — og den blev
ogsaa for den folgende Tid et vigtigt Aktstykke, idet den afgav et sikkert
Grundlag for den norske Kirkes fremtidige Fordringer ligeoverfor Kon-
i) Norsk Diplomat. 11. 2—4.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
