Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
285
Paven antager fig Grleblsioppens Sag.
delig vil tillagge ham, skjent Sverrers Fremgangsmaade vist ikke hel
ler übetinget bor fordemmes. Begge Parter håndlede ester modstri
dende Grundsatninger, men som de dog hver for sig ansaa for rigtige,
og Erkebistoppen var maaskee ikke den, som udviste mindst Maadehold.
Thi naar man faster sig for Vie den Stilling, i hvilken Kongedom
mets og Kirkens gjensidige Forhold nu engang var kommet i Norge,
og Alt hvad der ligesiden Kardinal Nikolaus’s Legation herhen var
gjennemdrevet og stadfestet til den hierarchiste Kirkeordnings Fremme,
saa kan man neppe andet end finde Kong Sverrers Tilbagestraben mod
det celdre Standpunkt noget voldsom og overilet, om den end var
fuldkommen velmeent og sigtede til Landets Gavn, ja endog i visse
Maader berettiget. At Erkebistoppen i sin Fremstilling til Paven op
rippede hiin Valgfag, hvilken maa ansees for at have varet bilagt
for han forlod Norge, kan ikke saa meget dadles, da den angik et
Princip-Sporgsmaal, som vel for Tilfceldet var lost i Mindelighed,
men som ved enhver Ledighed af en Bistopsstol kunde vcekkes paa ny,
og altsaa trangte til en formelig Afgjsrelse.
Erkebiskop Erik forlod, som allerede fortalt, i Aaret 1191, rime
ligviis strar ester Midsommer, sit Scede og drog ester et kort Ophold
i Bergen til Danmark, til Erkebiskop Absalon. Den 26de October
samme Aar, sinder man, at han var tilstede ved Indvielsen af Gum
lose Kirke i Skaane Kort ester sin Ankomst til Danmark ramme
des han af en Viensvaghed, der ganske bersvede ham Synets.
Desuagtet var han og hans Beskyttere, Absalon og den indflydelses
rige Abbed Vilhelm af Ebelholt, ikke «virksomme, og den for omtalte
Fremstilling af Erkebiskop Eriks Sag for Paven var Frugten af deres
Samvirken. Naar den er afsendt vides ikke, dog er det vel steet ikke
meget lange ester Erkebiskovpens Komme til Danmark og rimeligst i
1192 3).
Den davarende Pave var Cslestinus 111 (1191—1198), en
Olding, der ved sit Valg allerede var 83 Aar gammel. Man har
af ham en Bulle, udstedt den 15de Juni 1194 til Erkebiskoppen,
hvori han tåger denne og den nidarosiste Kirke i St. Peters og sin
Beskyttelse, bekrcefter alle dens celdre Privilegier og tilfoier npe Be
stemmelser. De Friheder og Rettigheder, som heri deels stadfcestes
deels gives, ere selgende: 1) Kirkens lovlig erhvervede Gods stal for
blive for Erkebistoppen og hans Efterfelgere uangrebet og übeskaaret.
— 2) Alle Friheder stjankede Kirken af Norges Konger, isar af Kong
Magnus (Erlingssen), stadfastes. — 3) Erkebistopven og hans Ef
terfolgere skulle have Ret til at beflitte Prester uden Kongens Sam
’) Bc,-. ,e^. Unn. V. p. 3??. «) Sv. S. c. 117. ’) Suhm D. H. VIII.
274; Werl. Xl..
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
