Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290 Andet Tidsrum.
under dette jaevnlige Forhandlinger med ham, for at overtale ham til
at forrette Salvelse» og Kroningen. Legaten — heder det — optog
dette ret godt og viste sig villig til at opfylde Kongens Vnste. Men
nu blandede andre Geistlige sig hemmeligen i Sagen og forestilte Le
gaten, hvilke Hindringer der Mede sig i Veien for det paatamkte Fo
retagende. De fremhoevede Kongens endnu uafgjorte Strid med Er
kebiflovpen, at Sverrer tidligere var viet til Prest, at han havde taget
en Egtehustru, Dronning Margreta nemlig, skjent han havde en an
den lovlig giftet i Forveien (Astrid, Biskop Roes Datter?)/ og begge
Hustruer vare i Live, samt andet Mere lignende, hvorfor de fraraa
dede Legaten at opfylde Kongens Forlangende. Legaten lod sig og
saa herved omstemme. I en senere Samtale negtede han Kongen Kro
ningen, idet han paalagde ham at forlige sig med Erkebiskoppen, som
da havde at forrette hiin Handling. Kongen blev yderst forbittret
over dette Afslag, og bod Legaten strar at forlade Landet. Han saa
— sagde han — hvad Legatens Erinde til Norge var, det samme
som mange andre Vedrageres, der kom hid fra fremmede Lande for
at frarane Folk Penge, og siden, naar de igjen vare dragne bort,
drive Svot med hans Nige. Legaten fandt det ogsaa bedst at reise
sin Vei med saa forrettet Sag ’).
Det er rimeligt, at Kongen i disse Underhandlinger har sat sit
fornemste Haab til Legatens Bestikkelighed; og dette var neppe saa
ilde beregnet. Under Pave Cslestinus lll’s Styrelse var nemlig den
romerske Kurie berygtet for de mange Undersiceb og Bedragerier, som
gik i Svang med Bestikkelser, falste Bulter og lignende, rimeligviis
iscer paa Grund af Pavens Alderdomssvackkelse. Sverrer har vistnok
med sit Skarpsyn snart opdaget, at Manden, han her havde for sig,
ikke var trykket af den smmeste Samvittighet», og herefter indrettet
sine Forslag og Lsfter. Legaten har voeret paa Veie til at lade sig
friste, skjent Sverrers Forhold til Erkebistoppen neppe kunde vcere ham
übekjendt, da han netop synes at vcere kommen ncrrmest fra Danmark.
Imidlertid har han, paa hemmelige Forestillinger af norske Geistlige
og ved ncrrmere Betragtning, sundet Sagen for farlig at indlade sig
paa, og har derfor til Slutning meer af Frygt end af Samvittigheds
fuldhed afsiaaet Kongens Forlangende.
Da saaledes Kong Sverrers Forseg paa at tilvende sig Kronin
gen ved Hjalp af den pavelige Legat siog Feil, greb han til et andet
Middel, som bedre lykkedes. Han drog fra Konghella lcenger Nord i
Viken og hentede her Biskop Nikolaus til sig. Han lod ien Sam
tale under fire Dine Bifioppen vide, at han vel kjendte dennes for
rcederske Forbindelser med Vskjceggernes Parti, og at det hele Oprsr
l) Sv, S. c. t22.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
