Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292 Andet Tldslum.
per skulde mode i Bergen til Petri og Pauli Dag for at krone ham.
Iblandt Viskopperne var ogsaa Nikolaus, Biskop af Viken. Han er
klcerede, at han ikke vilde overvare Kroningen paa Grund af sin Er
kebiskops Fravarelse. Sverrer lod da denne Biskop gribe og binde
paa et Skjar i Havet, saaledes at Våndet ncesten lob ham ind i Mun
den, og tvang ham paa denne Maade til at give efter, saa at han
kronede Kongen i de svrige Viskoppers Narvarclse og med deres
Samtykke ’). Her have vi ganske vist for os et Rygte grundet paa
den lsgnagtige Nikolaus’s Opspind. Da han nemlig havde indladt
sig paa at vare Formand ved Kroningen, og dette, som snart vil sees,
senere regnedes ham hoieligen til Onde, har han ikke noksom kunnet
udmale Sverrers tpranniske Adfard for at tvinge ham. Jo frygteli
gere han stildrede den anvendte Tvang, des lettere vilde han finde
Undskyldning for sin egen Eftergivenhed.
Sverrer havde nu opnaaet Kroningen. Men et stort Sporgsmaal
er det, om han derved vandt nogen sand Fordeel, eller om han ikke
snarere forvarrede sin Sag. For hans Undersaatter kunde det neppe
lange blive skjult, paa hvad Maade Kroningen var udvirket, nemlig
— hvad aldrig kunde negtes — ved en vis Tvang ; og var dette fsrst
bekjendt, havde Handlingen tabt vcesentlig i sin Betydning. I Pavens,
den landfiygtige Erkebiskops og alle dennes Tilhcrngeres Sine, vå
gede den kun en ny Brode paa Kongens Hoved og gjorde en Udso
ning vanskeligere end nogensinde for. At Sverrer alligevel endnu har
tcenkt sig et mindeligt Forlig med Erkebiskop Erik muligt, og at han
derfor endnu har behandlet ham med en vis Agtelse og et vist Hen
syn til hans erkebifkoppelige Ret, det viser Kongens Opfsrsel i Anled
ning af et Biskopsvalg paa Island.
Her dode i Slutningen af 1193, den 23de December, den gud
frygtige og nidkjoere Biskop Thorlak Thorh alles son i Skaalholt.
Hans Anseelse paa Island var saa stor, at han strar efter sin Dod
af Folket blev betragtet som hellig, og allerede i 1198 den 20de Juli
blev hans Lig hoitideligen optaget, skrinlagt og henstillet i Skaalholts
Kathedralkirke. Aaret efter blev det paa Althinget bestemt, at hans
Optagelsesdag skulde hoitideligholdes som stor Festdag med forud
gaaende Faste; og fra den Tid af blev han under hele Katholicismen
aret af Islandingerne som en Helgen, uagtet han ikke vides nogen
sinde at vare bleven af Paven hsitidelig anerkjendt som saadan.
Baade hans Optagelsesdag (trgnzlgtio), den 20de Juli, og hans
Dodsdag, den 23de December, bleve helligholdte -).
Om Sommeren 1194 blev der, udentvivl paa Althinget, raad
staaet om Valget af en ny Biskop til Skaalholt. Sagen blev lange
!) Nc»r. kon. ssg. fol. IV. p. 432. 2) Finn Joh. I. 287—300.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
