Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316 Andet Tldsnlm.
Venner og hans Uvenner ste, om der i nogen Maade paa hans Le
geme viste sig Spor af det Kirkens Forbud eller den Forbandelse, som
hans Fiender havde lyst over ham. leg har havt mere Msie og
Ufred i min Rigsstyrelse — sagde han — end Ro og Lyst. Jeg tror,
at jeg har havt mange Avindsmcend, der havde ladet mig fole sit fulde
Fiendstab, hvad Gud tilgive dem alle. Nu demme Herren os imel
lem og hele min Sag!"
Sverrer bobe den 9de Marts 1202. Hans Ansigt blev ladet
blottet ester hans Dsd, som han fei» havde forlangt. Liget blev siden
meb stor Pragt baaret ned til Christ-Kirken og der begravet i selve
Kirken ved at indscettes i Muren ester Tidens Brug. Intet Spor
findes til, at ved Begravelsen noget Hensyn er blevet taget til bet
Van, hvori Kongen befandt sig ved fm Dsd, — übent»i»l et temmelig
sikkert Beviis paa, at den lavere Geistlighed i Norge, idetmindste Ber
gens Bys Presteskab, ikke har billiget de norske Bistoppers og Pa
vens haarde Fremfcrrd mod Sverrer. Han dode — efter Sagaens
Vidnesbyrd — begrcedt af sine Moend og Venner; og selv de, som
havde vceret hans Uvenner, sagde, at stig Mand ikke havde vceret i
Norge i deres Dage som Sverrer" ’). Engelsmanden Villiam af
Newbury, somforsvrigt viser sig at vcere tnbtagen af mange Fordom
me mod Sverrer, beretter om ham, at han fsrte i sit Segl Omstrif
ten: Sverus rex Magnus, ferus ut leo, mitis ut agnus", og tillceg
ger i denne Anledning selgende t hans Mund mcerkelige Ord: "fwn
viste nemlig Mildhed mod sine Undersaatter (subditos), og bar 3Ere
frygt for Kirker og Klostre" 4), Dette Vidnesbyrd as en Udlcending
og Uven lcegger Vegt til Sverrers egen Paastand, naar han i sin
ovenomtalte Fremstilling af sin Sag siger med Hensyn til sig selv.
f/Dm den Konge, som er i £anbet, er det Alle bekjendt, at faa Konger
have gi»et ©eiftlig^eben bedre Ret, eller holdet sin Haand bedre o»er
de hellige Steder." Hvad Navnet Magnus angaar, som Sverrer
findes baade i sit Segl, og paa sine Mynter, og i offentlige Vrevsta
ber at have tilfoiet sit egentlige Navn, — da skriver dette sig rime
ligviis ikke af Praleri, men af et Dnste om faa sit ellers i Norges
Kongecet usedvanlige Navn ombyttet med eller stillet ved Siden af
et mere brugeligt og i Folkets Vre mere velklingende. Den danstc
Saro Grammaticus giver i det minbfte Tingen en saadan Udtyd
ning ’).
De ti sidste Aar af Sverrers Kongedsmme maa have vceret for
den norske Kirke en Forvirrings- ja ncesten en Oplosnings-Tid. At
Sverrer gjorde hvad der stod i hans Magt for nogenlunde at holde
l) Sv. S. c. 180—182. 2) Nor. kon. søg. sol. IV. 431. 3) Saxonis
«s. kisl. van. I.it>. XIV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
