Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
317
Den norsie Kirkes Tilstand ved Sverrers Dod.
den sammen og i en vis Orden, derom kan man neppe tvivle; og det
kunde muligen til en Dccl lade sig gjsre for ham, endogsaa efter Er
kebistoppens Bortreise, saa lange han endnu havde Vifiopper i Lan
det, hvilke vilde opfylde sin geistlige Skyldighed. Men da Landet
efter 1199 blev aldeles bistopslsst, og den Mcengde vigtige Forretnin
ger i Kirken, som paalaa Biskopperne, og som efter de dagjceldende
Kirkelove umulig kunde udfsres as nogen anden end en Person med
biskoppelig Vielse (f. Er. Prestevielse, Kirkevielse, Consirmation m. m.),
saaledes as sig selv maatte standse, — kan man vistnok vanstelig gjore
sig for morke Forestillinger om de aandelige Savn, de Samvittighe
dens LEngstelser og de pinlige Tvivl, der maa have nedtrykt den
gudfrygtigere Dccl af Folket, medens de Letsindige og Onde, der saa
sig fritagne for Kirkens Tugt, gave sine Lidenstaber og sin Begjcerlig
hed frit Naaderum, og ikke betamkte sig paa at vende Kirken Ryggen,
naar de saa Kirkens Overhyrder forlade den dem betroede Hjord.
Saa bittre vare for det norske Folk den forste Frugt af den
ulykkelige Strid mcllem Kirken og Kongedsmmet, hvilken — man kan
ikke negte det — Kirkens Forstandere ved sine umaadeholdne hierar
chiste Overgreb paa den verdslige Statsmyndigheds Omraade fra fsrst
af havde fremkaldt. Det var Overgreb, der maatte msdes, der
maatte inddcemmes fra den verdslige Statsmyndigheds Side, hvis de
ikke skulde gjsre denne til et usselt Skpggebillede, medens de med det
samme bortdroge Landskirken fra dens sande Virksomhet» og omstabte
den til en Tumleplads for verdsligsindet Mrgjerrighed, der dcrkkede
sig med Christendommens Kappe og brugte Kirkens Sag som sit
Skjold. Man håndlede uden Tvivl fra begge Sider med for megen
Hensynslsshed, med for stort Trods. Men saadant var vansteligt at
undgaa deels paa Grund af Tidsalderens lidet opklarede Ideer om
Kirkens og Statens indbyrdes Forhold, deels paa Grund af de poli
tiske, reent verdslige Forviklinger, der lige fra fsrst af indflyngede sig
i Striden og hemmede dens naturlige og meer besindige Gang.
Efter Alt hvad forhen er udvikklet tor man neppe tillcegge nogen
af de tyende Forkjempere, hverken Kong Sverrer eller Erkebi
skop Erik, uredelige Hensigter; — hver af dem kjcempede for sin
Idee, og udentvivl med Overbevisningen om at han i Hovedsagen
kjcempede, den ene for Konge ds mm ets den anden for Kirkens vir
kelige Ret. Hvad dem selv personligen angaar, er der ogsaa, som
allerede ved flere Leiligheder antydet, Grund til at tro, at Tanken og
Vnffet om en Udsoning ved nogen gjensidig Eftergivenhed ikke har
vcrret dem ganske fremmet. Men andre Personligheder traadte imel
lem, hvis Hadsthed, Egennytte og hierarchiste Overmod udvidede
Uenighedens Kloft til et uoverstigeligt Svcrlg. Man kan ikke an
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
