Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318 Andet Tidsrum.
det end fole Medlidenhed med den blinde, landfiygtige Erkebiskop, der
— om end ikke ganske uden egen Skyld — i ti Aar maatte leve i et
fremmet Land af Udlcendingers Naade, og derhos maastee til Slut
ning med den Overbeviisning, at han i Grunden kun var et villielost
Redfiab i ergjerrige Standsbrsdres og et strengt og stolt Kirkehoveds
Haand. Og paa den anden Side maa man beklage Sverrer, som
efter et Liv fuldt af Uro, Kamp og Miskjendelse dode i sin Alders
Kraft, vel «overvunden af sine Fiender, men dog uden at have feet
anden Frugt af sin Meie og sine Anstrengelser, end en vorende For
virring i sit Riges indre Forhold, en Forvirring, der truede med at
undergrave baade Stat og Kirke og Folkets Sedelighet». Med al sin
Aands Kraft og Villies Fasthed maatte han dog ved sit Livs Ende
fole, hvor lidet han havde magtet at «drette for sit Folks Lykke, hvor
lidet han med al sin skarpe Forstand og al sin utrettelige Virksomhed
havde formaaet at opfsre en fast og velgrundet Bygning paa Rui
nerne af de Misbrug og Fordomme, han havde vovet at omstyrte.
Hvad der kunde troste ham, og virkelig ogsaa synes at have trostet
ham i hans sidste Timer, var Forvisningen om, at han havde handlet
med redelig Villie og forresten varet et Redfiab i Forsynets Haand
til at berede noget Godt for sit Fcedreneland, om han end ikkk selv
skulde opleve at ste Spiren fremstyde af det Frs, der ved ham var
nedlagt.
Denne hsitbegavede Konges Virken skulde heller ikke sporlsst ud
siukkes med hans Liv, og Sporene efter den, stjsnt de for Vieblikkket
vistnok maatte synes de Fleste at henpege paa idel Forvirring, skulde
dog ved Guds Ledelse ordne sig til Fremstridt mod det Bedre
baade i Kirkens og Statens Udvikling. Sverrers Aand nedar
vedes paa hans mandlige Efterkommere lige til den sidste af dem paa
Norges Kongestol; og den havde, saa at sige, meddelt sig til og gjen
nemtrcengt hele Birkebenernes Parti, som efter Sverrers Afgang for
blev at verre det egentlig raadende i Norge, indtil det omsider omfat
tede hele Folket. Sverrers Styrelsesgrundsetninger holdt sig, vandt
efterhaanden storre og storre Anklang i Folkemeningen, og gjorde sig ende
lig — vist nok desverre ikke alene i sine Fuldkommenheder men ogsaa i sine
Mangler — gjeldende gjennem Lovgivningen; og den Demning, han
havde reist mod Hierarchiets Overgreb, lykkedes det ikke Geistligheden,
saalenge Riget bestod i fuld Selvstendighed, ganske at gjennembryde,
om Demningen end ikke paa Grund af Tidsaandens almindelige Ret
ning kunde vedligeholdes i al. sin Fasthed. Sverrers Kamp mod
Hierarchiet, skjent den i hans levende Live ikke frembragte nogen be
stemt Ordning af Statens og Kirkens indbyrdes Forhold, ovede dog,
som snart vil vise sig, en kraftig Indstydelse paa dette Forholds Ud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
