Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
321
Kong Haakons Forlig med Bisiopperne.
lig Bonden, som Landet bygger, — saa yille vi nu gjore en Ende
paa dem for Guds og den hellige Kirkes Skyld og ikke lcenger lade
Trods eller Avind herske mellem Kirken og Kongedommet. — Nu vil
jeg, at alle Mcend skulde vide, at jeg ovgivcr hele denne Strid og Trcette,
som har vceret mellem Kongedsmmet og Biskopsdommet, og indrom
mer jeg den hellige Kirke og Geistligheden al den Frihed, som den
tilkommer, eft er hvad de hellige Skrifter udvise mellem mig
og dem, og som den helligeKirke har havt fra ny og gam
mel Tid, mit Kongedsmme og min fulde kongelige Ver
dighed übeskaaret, — overensstemmende med det som Kardinal
Nikolaus forordnede, og de tre Konger Eystein, Sigurd
og Inge indrsmmede og svore, og Kong Eysteins Brev
vidner, og Kong Magnus stadfcrstede, og ligesaa min Fader
med sit Brev, og som de Eder vidne, der bleve svorne for
Legaten Fidentius, den Gang da Jarlen yppede Trcette med
Erkebiskop Eystein om den hellige Kirkes Frihed. — Men Kirken og
alle lcerde Mcend (Geistlige) indrsmme derimod mig, at de skulle
yde mig al den Hceder og 3Ere (ti^n ok swmli), som de have
at yde den lovlige Konge, og som de hellige Skrifter
og Landsloven udvise, at mig tilkommer. — Nu har jeg
gjort Gud og den hellige Kirke denne Indrsmmelse mig til Fred og
Held, til Gavn og Lykke, og alt Landsfolket til Glcede, nu og
stedst" ’).
Her er med sterke og msrke Farver skildret den ulykkelige Stilling,
hvori Norge ved den forudgaaende Strid var kommet. Under saa
danne Omstcendigheder kan man ei undres over, at ikke mange Van
fkeligheder gjordes ved Fastsettelsen af Forligets Betingelser, og at
disse i Grunden bleve vaklende og übestemte. Ved en nsiere Drsf
telse af dem i det Enkelte har man fra begge Sider frygtet for at
rage my Tvist. Forliget maatte uden Opscettelse istcindbrmges, — det
var begge Parters Mening. Men dette kunde blot skee, naar Betin
gelserne opstilledes i muligste Almindelighed, naar man for Vieblikket
undgik alle Enkeltheder og ncermere Forklaringer og med en stiltiende
Overeenskomst henstjod saadanne til kommende Tider. Begge Parter
havde da i Grunden med Hensyn til disse forbeholdt sig sin lovlige
Ret, som de imidlertid ikke nu yderligere vilde paatale. Alt sattes i
Virkeligheden tilbage i den Stilling, hvori Sagen stod ved Tvistens
Ophav. En saadan Fremgangsmaade var meer end eengang forhen
med Fordeel benyttet af Paverne i deres kirkelige Statskunst, og i den
norste Kirke var den ei heller fremmed efter Kardinal Nikolaus’s og
Erkebiskop Eysteins Dage. Paa den anden Side havde ganste vist
’) N. g, L. I, 444 f.
Keyser. Den norffe Kirkes historie. I. 21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
