Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Thorer Gudmundsftn Erkebiskop. Fredsnnderhandlinger. 329
seelse i Norge ’). Han kom ester sin Indvielft i Rom tilbage til
Norge i 1207 og tiltraadte sin Erkestol. Skjent udgangen fra Oslos
Domkapitel, der, at demme efter dets Bifiops Sindelag, neppe kunde
verre ganste upartifl i Striden mellem Birkebener og Bagler, optraadte
han dog strar som en Moegler mellem Partierne I sin Strceben
for Fredens Oprettelse i Norge fik han ganste uventet en Medhjelper
i Biskop Nikotaus.
Vlandt Baglerne var nemlig indtraadt en vigtig Forandring, der
gav Nikolaus’s Virksomhed en meer fredelig Retning. Lige i Begyn
delsen af 1207 dode Vaglerkongen Erling i Tunsberg. Han efter
lod sig tyende unge Senner, af hvilke Baglerhceren utvetydig enstede
sig den ene til Konge. Men Biskop Nikolaus fik ved sine Romker og
sin Indflydelse paa Vikens Vender drevet igjennem, at Erlings Sen
ner bleve tilsidesatte, og Kongenavnet derimod givet Filippus
Jarl 3). Da Nikolaus nu havde opnaaet sit lcrnge ncerede Vnste,
at faa sin Frcende hcrvet til Kongedemmet, men Baglernes Sag alli
gevel stod paa en heist usikker Fod, saa spnes han at have vendt sit
Sind til Fred, i den Tanke ved et Forlig at sikkre Filippus en Dccl
af Norge, hvilken siden under gunstige Omstcendigheder let kunde ud
vides. I Sommertiden 1207, medens Virkebener og Bagler kjcem
pede med verlende Held i det vestlige Norge, drog Nikolaus til Thrond
hjem til Erkebistop Thorer og aftalte med denne, at de begge af al
Magt skulde arbeide for en Fred. Hovedbetingelsene for Freden bleve
ogsaa udkastede af dem. Nikolaus fik derpaa ved en Sammenkomst
med Filippus i Tunsberg om Vaarcn 1208 denne lettelig overtalt til
at gaa md paa sine Planer, og om Sommeren indfandt baade Erke
bisioppen og Nikolaus sig i Bergen for her at drive Underhandlingene
med Kong Inge og Haakon Jarl. Nikolaus var herved Hovedman
den og for frem med sin sedvanlige List og Tvetungethed. Hans For
siag var, at Filippus skulde faa en Trediepart a f Riget, nem
lig Op land ene og Viken, uafhcrngig, og derhos Kong Sverrers
Datter Kristin til egte. Forslaget medte heftige Indsigelser fra Bir
kebenernes Side, der ikke vilde indrsmme Filippus Kongenavn. Al
ligevel fik Nikolaus ved sin sledste Tale drevet igjennem, at et Freds
mode blev vedtaget fra begge Sider, at holdes om Hesten ved Hvi
tingso. Medet gik for sig paa den bestemte Tid. Erkebistop Thorer ind
fandt sig i Felge med Kong Inge og Haakon Jarl; Biskop Nikolaus med
Filippus. Erkebistoppen og Bistoppen vare Underhandlerne. Bir
kebenerne vilde ikke paa nogen Maade gaa videre end til at indremme
Filippus Oplandene og sterste Delen af Viken, nemlig Landet
l) farnm. «. IX. 142. a) .Fnrnm. s. IX. 156. 3) z^,^. s. IX.
146—150.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
