Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330 Andet TidSrum.
mellem Svinesund og Rygiarbit, samt Kristin til egte ; derimod skulde
han nedlcegge sit Kongenavn og som Jarl svcrrge Kong Inge Troskab og
Lydighed. Nikolaus og Filippus, der for Dieblikket vare de svagere,
saa sig omsider nsdsagede til at gaa ind herpaa, og Forliget blev be
kreftet ved Ed fra begge Sider.
Det blev imidlertid ikke troligen opfyldt af Baglerne. Filippus
nedlagde nemlig ikke sit Kongenavn; men da han lovede i Dvrigt at
ville overholde Forliget, kom det ikke til noget nyt Brud, og Egtesta
bet mellem ham og Kongedatteren Kristin blev fuldbyrdet i 1209.
Saaledes sik da endelig Norge ved Bistoppernes Mcegling den indre
Fred, hvortil Landet saa hoieligen trcrngte; men en Fred, der var
kjobt ved Rigets Splittelse, og som kun vilde have lovet liden Varighed, om
ikke Kong Inges milde, eftergivende og redelige Sindelag havde stettet
den mod den stolte og stridbare Haakon Jarls Misnoie. Filippus
var vistnok ikke heller nogen stivsindig, trcettekjcer Mand, men han
synes at have siegtet sin Morbroder vel meget paa i Hang til Rcrnker
og Sluhed, hvis ikke maastee hans tvetydige Fremfcerd ved mangen
Leilighed har voeret Frugten as den overlegne Nikolaus’s vel bereg
nede og uimodstaaelige Indffydelser. Noget har det ganske sikkert og
saa bidraget til Fredens Opretholdelse, at Filippus, udentvivl paa
Nikolaus’s Raad, underkastede sin Sag Pavens Kjendelse^ medens
Birkebenernes Hsvdinger undfloge sig herfor. Pave Innocentms 111,
der var vant til at optrcrde som Dommer Keisere og Konger imellem,
greb denne Appel med Begjærlighet» og udstedte under 7de Juni 1211
et Brev til Erkebiskop Thorer, hvori han paalcegger ham og hans
Lydbiskopper at underssge, hvo der havde mest Ret til Norges Rige,
Filippus eller Inge >). Om en saadan pavelig Fuldmagt end ikke
ledede til nogen endelig Afgjorelse af Tvisten Virkebener og Bagler
imellem eller til at hceve Splittelsen af Norges Rige, saa er det dog
klart, at den i hoi Grad maatte forsterke Erkebifiopvens og Bistop
pernes Indflydelse til den indre Freds Ovretholdelse, naar de selv,
hvilket nu var Tilfceldet, vare gunstig stemte herfor. ’
En anden Tvist, der udelukkende vedrsrte Birkebenernes Parti,
men som let kunde have havt farlige Felger, blev ogsaa ved Biskop
pernes Mellemkomst bilagt. Den argjerrige og urolige Haakon Jarl
var ikke tilfreds med at dele Landsstyrelsen og Rigets Indtcegter med
sin Halvbroder Kong Inge; han vilde ogsaa have Kongenavn.
For dette Diemed indgik han hemmelig Forbindelse med flere af Lan
dets mcegtigste Hovdinger, der heller ikke viste sig uvillige til at staa
ham bi. Men da Inge kom under Veir hermed og gjorde den hele
Sag offentlig, viste den almindelige Mening sig saa afgjort til
») Suhm. D, H. IX. 497 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
