Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Visiop Nikolaus dsr. Erkebisiop Peters Upaalidelighed. 351
bragte fra Paven, idet han udbad sig Kongens Venstab og lovede at
vcere ham tro. Paa samme Tid indlob til Kongen Vreve fra Nidaros
fra Chorsbrodrene og Skule Jarl, i hvilke der fores heftig los mod
Peter. De kaldte ham en Forroeder, beskyldte ham for at have kjobt
Erkebistopsnavnet med St. Olafs Gods og bade Kongen paagribe
ham som en Bedrager mod den hellige Kirke. Kongen sendte
med sin sedvanlige Oprigtighed disse Breve til Erkebifioppcn og til
bod ham med det samme enten at komme sster til Kongen eller at
oppebie denne i Kongsgaarden (i Bergen?), da Kongen saa selv stulde
folge ham til Nidaros ’). Heraf blev imidlertid intet. Hvad enten
nu Kongen er bleven opholdt for lcenge i Viken, hvor han maatte for
blive over Julen 1225-26, til at Erkebistoppen kunde bie paa ham,
eller, hvad vel er rimeligere, Erkebistoppen har foretrukket uden Kon
gens Mellemkomst at forlige sig med Jarlen, der for Tiden var Stp
rer i den Landsdeel, som udgjorde hans Bistopsdsmme, og med sine
Chorsbrsdre, hvis Venflab var ham saa vigtigt i hans biskoppelige
Embedes Udovelse; — nok er det, Erkebistoppen drog uden Kongens
Folge til Nidaros, og snart efter sinder man ham i fuldt Venstab med
Jarlen og Chorsbrodrene. Forliget synes ikke at have modt nogen
Vanstelighed. Peter var ingen paalidelig Mand, ligesom Standala
. LEtten, as hvilken han var, i det hele ikke havde noget godt Ord paa
sig for Trofasthed -). Han synes ikke at have gjort sig nogen Sam
vittighedsstrupel ved at opgive Kongens, sin Velgjorers, Sag for at
slutte sig til Skules og de ham hengivne Chorsbrodres; og dermed var
Forsoningen mellem dem let udvirket. Dette viste sig snart aabenbart.
Medens nemlig Kongen i Begyndelsen af Aaret 1223 var i Ber
gen for at samle friske Stridskrefter mod Ribbungerne, strev Sigurd
Ribb ung fra Oplandene til Nidaros til Jarlen og Erkebistoppen
med Bon om, at de vilde staffe ham forligt med Kongen; og derpaa
faldt han, uden at oppebie Svar, md i Viken med stor Hccrmagt
og bemcegtigede sig Oslo. Erkebistoppen og Jarlen optoge Sigurd
Ribbungs Begjcrring med Velvillie og streve strar til Kongen, at han
maatte stutte Forlig med Ribbungerne. Erkebistoppen lod endogsaa
den Trudsel folge, at hver den stulde verre i Ban, som svede nogen
Ufred, for et Forligsmsde var blevet afholdt. Dette Brev og Bud
siab kom fsrst til Viken, hvor man i Nidaros troede, at Kongen
endnu opholdt sig, og det virkede her hemmende paa Virkebenernes
Virksomhed, da de nsdig vilde udscette sig for Ban ved at angribe
Nibbungerne, stjont Anledningen var god. Men da Brevet naaede
Kongen i Bergen, blev han, som rimeligt var, pderst opbragt paa Er
kebistoppen, og strev ham tilbage i de bittreste Udtryk, i det han blandt
I) H. H. S. c. 131. «) H. H. S. c, 143.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
