Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
352 Andet Tidsrum.
andet yttrede selgende: I strev til os i Host, Herre Erkebiskop, da
I kom til Landet, at I og Chorsbrodrene ikke vare hinandens Ven
ner; men nu gaar det som Ordsproget siger: Krage soger Mage, og
Forrådere slutte sig sammen. Det sande I Faller! Dog i hvorledes
det nu er, saa stal Gud skifte mellem mig og Sigurd Ribbung, ikke
Vistopperne" ’). Kongen fortsatte ogsaa sine Rustninger for snarest
muligt at komme Birkebenerne i Viken til Undscetning. Men da sik
han uventet Budstab om Sigurd Ribbungs Dsd og derhos Opfor
dring til at hindre Ribbungerne fra at skaffe sig en ny Hovding i
Junker Knut, Haakon Galins Ssn.
Sigurd Ribbung dsde i Oslo 1226. Hans Mcend holdt
hans Dsd hemmelig saalcenge som muligt, og sendte imidlertig Bud
til Gautland til Junker Knut med Indbydelse at satte sig i Ribb
ungernes Spidse. Knut modtog Indbydelsen paa sin Moders Naad,
for strar til Norge, for Kongen kunde hindre det, og lod sig paa
Raumarike give Kongenavn. Men Mcengden af Vikvcrringerne vare
ham imod, og da Kong Haakon selv kom til Viken, maatte Nibbun
gerne undvige til forskjellige Kanter. Kongen for frem med, megen
Mildhed og strcebte med det Gode at bringe Knut til Underkastelse ;
Ribbungerne holdt sig imidlertid endnu en Stund paa Oplandene, og
forst det folgende Aar 1227 blev Flokken ganske tilintetgjort, efterat
Junker Knut havde givet sig i Haakons Vold og var bleven tå
gen til Naade af denne. Knut blev siden sit hele Liv Kong Haa
kon tro.
At Erkebiskoppen og Skule Jarl have havt visse forrcederiske
Hensigter med sin tvetydige Optrceden til Sigurd Nibbungs Fordeel
i Begyndelsen af 1226, er altfor sandsynligt. Man sinder, at Skule
paa denne Tid har havt Planer fore til et Korstog, at han derom
har underrettet Paven og erholdt dennes Opmuntring. Man har
nemlig tvende Breve afHonorius 111 denne Sag vedkommende. —Det
ene er af 3die Novbr. 1226 til Archidiaconus af Hjaltland, hvori det
heder, at Paven baade ved den norske Jarl Sknles og ved den nida
rosifie Erkebiskops Breve er bleven underrettet om, at Jarlen ifolge gud
dommelig Indfiydelse stunder det hellige Land til Undscetning, og at
han for dette Djemed gjor proegtige Forberedelser og har tilbudet Alle,
som ville folge ham, fri Overfart. Derfor har Paven, der gjerne vil
hjcelpe ham i hans gudfrygtige Forehavende, tilstaaet ham den Tyven
dedeel af de geistlige Indtcegter i bemeldte Erkebiskops og hans Lyd
bistoppers Dioceser, hvilken paa det almindelige Concilium (det fjerde
lateranste i 1215?) er bestemt til det hellige Lands Hjalp; hvorom
han underretter Archidiaconus som Indsamler. — Det andet Brev af
l) H. H. S. c. 142, 143.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
