Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
353
Erkeb. Peters og Skule Jarls Forhold.
4de November s. A. er stilel til Erkebisioppen af Nidaros og inde
holder en Dpfordring til denne i Anledning af Skules forestaaende
Korstog, at prcedike og laoe prcedike Korset i sin Provinds, hvorhos
Paven giver ham Fuldmagt til at meddele Ercommunicerede, der lade
sig korse, Absolution ’). — Da man af begge Breve ster, at Erkebi
sioppen ligesaavel som Jarlen har strevet om denne Sag til Paven,
og at dette maa vcere steet i Slutningen af 1223 eller Begyndelsen
af 1226, saa kan man neppe undgaa at tcrnke sig det Hele som steet
efter Erkebistoppcns Tilskyndelse, og at denne ved at indstyde Skule
en Plan, hvorved Jarlen baade fik Paastud til at foretage Rustnin
ger og derhos Udsigter til Pengebidrag af Kirkens Midler, har ind
smigret sig hos ham og afvendt hans Vrede. Naar man betragter
de davcrrende Forhold i Norge bliver det vist meer end tvivlsomt,
om Skule har meent det alvorligt med Korstoget. Det vil senere
sees, at han ved flere Leiligheder, netop naar Forholdet mellem ham
og Kongen var spendt, gav sig Mine af at ville foretage et eller an
det helligt Tog, udentvivl for derunder at dcrkke sine mistenkelige
Rustninger; og at dette ogsaa var Tilfceldet nu, er der god Anled
ning til at formode. Erkebiskop Peter har da vceret Jarlen en tjenst
foerdig Haandlanger, og Sigurd Ribbung har af dem begge vcrret
udseet til ogsaa at spille en Rolle i det forræderske Anslag. I For
bindelse hermed stod ligeledes ganske vist den Reise, som Jarlen og
Erkebistoppen foretoge til Bergen i Vaaren eller Sommeren 1226.
Men hvilke nu end deres Planer kunne have vceret, saa synes disse at
vcere blevne forstyrrede ved Sigurds uventede Dsd. Da Kongen
spurgte Jarlens og Erkebistoppens Komme til Bergen, sendte han strar
Bud didhen fra Viken og bad dem oppebie hans Ankomst, da han
snarest muligt vilde indfinde sig. Forholdene paa Oplandene og i
Viken vare ingenlunde fredelige, og Junker Knut indtog endnu en
fiendtlig og truende Stilling; alligevel maa Kongen have anseet et
Msde med Jarlen og Erkcbistoppen for saa paatrcengende nsdvendigt,
at han for den Sags Skyld vilde vove at forlade Krigens Skueplads
ide sydostlige Landsdele. Erkebistoppen, der havde en ond Samvit
tighed, vovede ikke at afvente Kongens Komme, men drog tilbage til
Nidaros, overladende til Jarlen at jcevne deres Sag. Modet mellem
Jarlen og Kongen synes at verre lobet af ial Venskabelighed. Hvor
vidt det er blevet talt om Jarlens Korstog, vides ikke; kun saameget
er vist, at det aldrig gik for sig. Heller ikke veed man hvad der er
blevet forhandlet med Hensyn til Erkebistoppen. Han og Kongen
saa hinanden aldrig meer; thi Erkebiskop Peter dsde endnu sam
me Aar efter sin Tilbagekomst til Nidaros.
i) N. D. I. 8, 9.
Kcystl. Den norsse Kirkel Historie. >. 23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
