Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
356 Andet Tidsrum.
Sigurd tiltraadte Erkestolen paa en Tid, da indvortes Rolighed
nogle Aar havde hersket i Norge. Kong Haakon og Skule Jarl stode
paa en venstabelig Fod med hinanden, og Junker Knut Haakonsssn
havde stuttet sig til begge ved at egte i 1227 Jarlens yngre Datter
Ingerid, Dronning Margretas Soster. Vcnsiabet mellem Kongen og
Jarlen hvilede imidlertid ikke paa nogen fast Grundvold. Den sidste
begyndte snart igjen at vcekke Mistanke ved sin tvetydige Fremfcerd,
og saasnart fsrst Spending mellem ham og Kongen var indtraadt, fat
tedes der aldrig blandt Lendermandene og Landets Hsvdinger tjcnstfar
dige Aander, der af Had til den ene eller anden af Fyrsterne, foro
gede Misforstaaelsen mellem dem ved sine aabenbare og hemmelige
Indfkydelser. Vlandt disse var ogsaa Junker Knut, der havde varet
Skulcs Ven i Forstningen, efterat han havde egtet hans Datter, men
efter hendes tidlige Dsd optraadte som hans bittre Fiende ’). Denne
Omstcendighed taler ikke til Skules Fordeel ; thi Knut viste sig ellers
som en tro og redelig Mand, og det er ikke usandsynligt, at han nu
optraadte mod Jarlen, netop fordi han under deres tidligere venftabe
lige og fortrolige Forhold var kommen under Veir med cergjerrige
Planer, som mishagede ham.
Der var virkelig ogsaa i Jarlens Fremfcerd baade for og paa
denne Tid meget som let kunde udtydes til det Onde. Med Kong
Valdemar II af Danmark stod han fremdeles i den venfkabeligste For
bindelse; og i Aaret 1228 havde han i Fslge med Junker Knut be
ssgt den danske Konge i Kjobenhavn. Ved denne Leilighet» havde han
havt mange hemmelige Underhandlinger med Valdemar og havde ved
Afskeden erholdt det halve Halland i Len. Dette Vesog var nu vist
nok foretagct med Kongens Vidende og Minde; men mcrrkeligt er det
dog, at Junker Knut netop efter Tilbagekomsten fra Kjobenhavn drog
til Kongen i Bergen, istedet for at folge sin Svigerfader til Thrond
hjem, og siden synes han meer og mcer at have fjcernet sig fra Skule
I 1232 voldte’ det Opsigt og Omtale, at Jarlen lod bygge mange
Skibe og foretog andre Ting, som vakte Mistanke om forraderske
Hensigter mod Kongen Dette staar ganske vist i Forbindelse med
en paatcenkt eller paasiudt Pilegrimsreise, som Jarlen skulde gjere til
England, til den hellige Thomas af Kanterburys Grav. Man sin
der, at han i denne Anledning havde udvirket den engelske Konges
Henrik lll’s Leidebrev af 25de Juni 1232, hvilket skulde gjcelde til
nceste Paaske Sligt kan let tankes at have varet sat i Gang for
at give Nustningerne en antagelig Grund, og derved kaste Kongen
l) H. H. S. c. 174. «) H. H. S. c. 161. ’) H. H. S. c. 174.
k^mvl-. I. l. 205.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
