Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
357
Kongens Tvist med Visiop Paal af Hamar.
Vlaar i Vinene; og man fristes saa meget lettere til at formode
dette, som intet Spor findes til at Jarlens Pilegrimsreise virkelig er
gaaet for sig. I ethvert Fald var Jarlens Fremfcerd mistcrnkelig, og
stikket til at bringe onde Rygter i Omlsb.
Udentvivl har det tildeels vocrct med Hensyn til denne vorende
Spending mellem Kongen og Jarlen, hvilken Erkebiskop Sigurd on
stede om muligt at bilcegge, at han om Vinteren 1232—33 stevnede
alle Norges Visiopper til et Mode med sig i Vergen den paafolgende
Sommer Da nu ogsaa Kongen kaldte Jarlen til at msde sig i
Vergen til samme Tid, saa blev Modet der i 1233 et baade geistligt
og verdsligt, eller et Provincialconcilium forbundet med et alminde
ligt Rigs- eller Hovdingemsde. Kongen havde med sig alle de for
nemste Lendermcend og Sysselmcend fra Viken og stevnede ogsaa til
sig Lendermoendene af Gulathingslagen. Skule lod lcenge vente paa
sig, men indtraf dog t:’l Modet ledsaget afLendermcrnd og Sysselmccnd
fra Throndhjem. Baade i forlobige Samtaler og paa selve Thinget,
der holdtes paa Christ-Kirkegaard, vankede bittre Udladelfer fra begge
Sider, og det gik saavidt at baade Kongen og Jarlen forlode Thin
get uforligte. Men nu gik Erkebiskop Sigurd og Vistopperne imellem
og fik endelig et Forlig bragt istand, for hvis Betingelser Kon
gen synes at have raadet. I det Idre blev nu atter Forholdet
mellem Kongen og Jarlen venffabeligt; men den gjensidige Tillid
var i Bund og Grund rokket og indtraadte aldrig mere efter denne
Stund 2).
Allerede Aaret efter opstod en ny Spending mellem begge, og
denne Gang foranlediget af en Kirken vedkommende Sag. I 1231
dode Biskop Halvard af Hamar og til hans Estermand valgtes
Paal, som det fslgende Aar 1232 blev indviet. Mellem ham og
Kongen reiste sig under den sidstes Ophold paa Ovlandene om Vaaren
1234 en Tvist om Besiddelse» af Helgeoen i Miosen. Denne V havde
i sin Tid Inge Baglerkonge givet til Hamars Bisiopsstol. Men Bir
kebenerne havde altid paastaaet, at Inge var en Bedrager, og dette
var ogsaa Kong Haakons Mening. Som Folge heraf troede Kongen,
at Inge havde vceret überettiget til at bortgive noget af Kongedsm
mets Gods, og fordrede nu Ven som sin Fcedrenearv tilbage af Bi
fiop Paal. Men denne negtede reent ud at oplade den. Da Kongen
var dragen bort, strev Paal til Nidaros til Erkebiskovpen og Skule
Jarl for at indhente deres Naad, og ifslge dette iudstevnede han sin
Sag for Paven og drog selv over Sverige, Danmark og Tvostland
til Rom 3).
i) H. H. S. c. 174. 2) H. H. S. c. 175—177. ’) H. H. S. c, 178.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
